United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da faldt det mig ind, at jeg kunde gå hen til Semb og få det indpakket i Papir; det vilde straks se bedre ud, og det var ikke længer nogen Skam at bære det. Jeg trådte ind i Butiken og fremførte mit Ærinde for en af Betjentene. Han så først på Tæppet, derpå på mig; det forekom mig, at han i sit stille Sind trak lidt ringeagtende på Skuldrene, da han modtog Pakken. Dette stødte mig.
Og med en Frækhed, som forundred mig selv, fortsatte jeg: »Jeg må tale med ham; det er et nødvendigt Ærinde Meddelelser fra Stiftsgården.« »Ja, kan Di ikke sige det til mig, da?« »Til Dem?« sagde jeg og målte Saksen lidt med Øjnene. Det hjalp. Han fulgte straks med og åbned Døren. Nu sad mit Hjærte mig i Halsen.
I Møllergaden standsed jeg udenfor en Beværtning og snused til den friske Duft af Kød, som stegtes indenfor; jeg havde allerede Hånden på Dørvrideren og vilde gå ind uden Ærinde, men betænkte mig tidsnok og gik bort fra Stedet.
„Naa, hvor langt er I saa?“ spurgte Advokaten de to stridende. „Er Ruslands Skæbne afgjort, eller er der endnu nogle Punkter svævende?“ Man lo, og Passiaren blev nu almindelig. Lidt efter brød Zina op. Tania forsøgte at holde hende tilbage og bad Andrey hjælpe sig dermed. „Vil De virkelig af Sted, Zina? Det er jo tidligt endnu!“ sagde han. „Jeg maa gaa. Jeg har et Ærinde at besørge.“
Naar signoraen hadde været et ærinde inde hos ham, blev hun bestandig staaende en evighet borte ved døren og snakke. Mest om «kusinen» «che bella», sa signora Papi. En gang hadde frøken Jahrmann været oppe hos ham alene og en gang sammen med frøken Winge begge ganger for at be ham hjem til dem.
Skulde jeg bede om en halv Krone? Det vilde måske genere ham; jeg fik spørge om en hel. Jeg kom ind i Butiken og spurgte efter Chefen; man viste mig ind i hans Kontor. Der sad Manden, smuk, klædt efter Moden, og gennemså Regninger. Jeg stammed en Undskyldning og frembar mit Ærinde.
„Onesime, Deres Højvelbaarenhed!“ „Altsaa, Onesime, gaa ned til Sergenten, der venter her nede ved Gadedøren og bed ham komme op men du kommer med!“ tilføjede han bydende. Vasilys Mod sank, hele hans Komedie var til ingen Nytte; men han havde intet andet Valg end at spille den til Ende, følgelig udførte han sit Ærinde og vendte tilbage med Sergenten.
Det var Fæstningens Fangefoged, der bragte hende dem. „Nej, min søde Pige,“ sagde hun og kyssede Tania. „Mit Ærinde kan ikke opsættes til i Morgen hvis det kunde det, var jeg bleven uden Opfordring.“ Endnu i Døren vendte hun sig med et Smil, og det var, som om alt i Stuen blev mere dagligdags, da hun var forsvunden.
Dagens Ord
Andre Ser