United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Jeg har fulgt Mama til en Familie, Mama skal være ude iaften.« »Jaså!« sagde jeg. Nu var vi uvilkårlig begyndt at gå. En Politibetjent står på Gadehjørnet og ser på os. »Men hvor går vi egentlig hen?« siger hun og standser. »Did, hvor De vil, bare did, hvor De vil.« »Uf, ja, men det er så kedeligt at bestemme det selv.« Pause.
Da Konen ser dette, letter hun sig op i Kælderhullet, gør uvilkårlig en Bevægelse, som forat beskytte sine Varer, og hun lader mig forstå, at hun ikke havde ventet mig tilbage, forat berøve hende dem. Ikke det? siger jeg. Jaså, ikke det? Hun var mig virkelig en kostelig Kone!
Jaså, hun stod der bare, stod der sådan Aften efter Aften, bare af at Indfald. Det var lidt rart; jeg tænkte over det og kom mer og mer i Vildrede med Damen. Så beslutted jeg mig til at være dristig.
Jeg sagde ikke noget ved den Lejlighed, såvidt jeg husker, det gjorde jeg ikke; det plejer jeg ikke at gøre. Når man har med ærlige Folk at skaffe, så er det unødvendigt at aftale noget og så at sige oprette Kontrakt for hver liden Ting. He-he! Jo, det var mig, som levered Dem de Penge.« »Nej, jaså, var det Dem! Ja, nu kender jeg Dem nok også, når jeg tænker mig om . . . .«
Og jeg følte hendes Åndedrag lige op i mit Ansigt. »Ved De,« sagde jeg, »at . . . . Men nu må De ikke blive sint . . . . Da jeg gik tilsengs igåraftes, lagde jeg denne Arm tilrette for Dem . . . . således . . . . som om De lå i den . . . . og så sovned jeg ind . . . .« »Jaså? Det var vakkert!« Pause. »Men det måtte nu også være på Frastand, De kunde gøre sligt noget; for ellers . . . .«
Endelig sagde jeg: »Ja, nu har jeg gået den igennem fra først til sidst, og der er virkelig ingen Fejl, såvidt jeg kan se.« »Ikke det?« svared Konen, »jaså, ikke det?« Men jeg så godt, at hun ikke troed mig. Og pludselig syntes hun på en Gang at antage et lidet Stænk af Ringeagt for mig i sin Tale, en lidt ligegyldig Tone, som jeg ikke tidligere havde hørt hos hende.
Jeg havde tre Kammerater med, og jeg havde båret mig ad som en gal; jeg havde bestemt været fuld da også, desværre! Hvorfor troed hun det? Jo, jeg havde leet så. Jaså. Å, ja, jeg lo meget dengang. Men ikke nu længer? Å, jo, nu også. Det var herligt at være til! Vi kom ned mod Karl Johan. Hun sagde: »Nu går vi ikke længer!« Og vi gik atter opad Universitetsgaden.
Dagens Ord
Andre Ser