United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Se fuglen der , uvittigt jeg den slog; den var for Dem, som sangens bøgers bog. O, svigt mig ikke; syng for mig som den, mit liv skal give digt for sang igen! SVANHILD. Og når De kan mig, og når jeg er tom og sunget har min sidste sang fra grenen, hvad så? Hvad så? Nå ja, så husk Dem om. O ja, jeg husker De kan bruge stenen.
SVANHILD. Ja det er sandt; men jeg har fundet min. Hvad har De gjort! Nej kun øje for øje, Svanhild, ikkun tand for tand! Nu får De ingen hilsen fra det høje, og ingen gave mer fra sangens land. Se, det er hevnen over Deres værk! SVANHILD. Mit værk? FALK. Ja Deres! Indtil denne time slog i mit bryst en sangfugl kæk og stærk. Se nu kan klokken over begge kime, De har den dræbt! SVANHILD. Har jeg?
Mine sønner tog hun; men hun gav min tunge evnen til i kvæder ud min sorg at sjunge. På min mund hun lagde sangens fagre gave; lydt da lad den klinge, selv ved sønners grave! Hil jer, sønner gæve! Hil jer, der I rider! Gudegaven læger verdens ve og kvider! Se så, nu er Ørnulf stærk og sund igen. DAGNY. Priset være de høje i himlen, som skænkte mig så godt et råd! SIGURD. Nej, jeg har liden lyst.
Hører De! hver kveld, når solen daler, da kommer flyvende en liden fugl, se der , der kom den frem af løvets skjul véd De, hvad fuldt og fast jeg tror? Hver den, som her på jord blev nægtet sangens gave, hun fik af Gud en liden fugl til ven for én kun skabt og for den enes have. Da gælder det, at fugl og ejer mødes, skal ej dens sang i fremmed have ødes.