United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !


Husets Herre lukkede ham selv ind og fortalte paa hans Spørgsmaal, at alt var i Orden, man havde spist til Aften, og Selskabet var gaaet til Ro. De to Mænd sov i Værelset ud til Gaden og Damen ovenpaa i hans Datters Kammer. David takkede ham og gik ind til sine Venner. Han plejede altid ved Lejligheder som denne at bo hos Foma, omendskønt Sengelejet, som bødes ham der, kun bestod af en Træbænk.

Da Ostrogorsky og Annie var fremmede for Ligaen, mente han ikke, det var raadeligt at trække dem med ind i Hemmeligheden, og hvad Sazepin angik, saa gættede han let, hvem den nyankomne var. Selskabet delte sig i to Grupper.

WERLE. La' ikke du heller mærke til det? GREGERS. Hvad skulde jeg lægge mærke til? WERLE. Vi var tretten til bords. GREGERS. ? Var vi tretten? Vi er ellers altid vant til at være tolv. Du skulde ikke sendt mig den indbydelse, Gregers. GREGERS. Hvad! Det heder jo, at selskabet skal være for mig. Og skulde jeg ikke be' min eneste og bedste ven HJALMAR. Men jeg tror ikke, din far liker det.

GINA. Jo, det er. Gregers! Er du der alligevel? , kom ind da. Jeg sa' dig jo, at jeg vilde se op til dig. HJALMAR. Men ikveld ? Er du gåt fra selskabet? GREGERS. Både fra selskabet og fra familjehjemmet. God aften, fru Ekdal. Jeg ved ikke, om De kan kende mig igen? GINA. Å, jo; unge herr Werle er ikke svær at kende igen. GREGERS. Nej, jeg ligner jo min mor; og hende mindes De sagtens.