United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Men, Herregud, han fik jo ikke Fred for dem!« råbte jeg ude af mig selv. Men jeg stod hele Tiden og var bange for at blive udvist, og jeg råbte aldeles ikke med synderlig Kraft; jeg skalv blot over hele Legemet af Ophidselse. Værten vendte sig om mod mig. »Nej, hør på den! Hvad Fan skiller det Dem? Hold De bare Flabben på Dem ganske igen, De, og gør som jeg siger; det vil De have bedst af.«
Og der flammer tilsidst for mine Øjne et vanvittigt Bål af Stråler, en antændt Himmel og Jord, Mennesker og Dyr af Ild, Bjærge af Ild, Djævle af Ild, en Afgrund, en Ørken, en Alverden i Brand, en rygende yderste Dag. Og jeg så og hørte intet mer . . . . Jeg vågned i Sved den næste Dag, fugtig over hele Legemet, meget fugtig; Feberen havde presset mig ganske voldsomt.
GREGERS. Du har dog spist frokost, ser jeg. HJALMAR. Også legemet gør stundom sine krav gældende. GREGERS. Hvad har du så bestemt dig til? HJALMAR. For en mand, som jeg, er der kun én vej at gå. Jeg er i færd med at sanke sammen mine vigtigste sager. Men det tar tid, kan du vel tænke. Skal jeg så gøre stuen i stand til dig, eller skal jeg pakke vadsækken? Pak, og gør i stand!
»Så er De lige så rig, som jeg«, sagde han og gav sig til at ordne Garnpakker. »Å, vis mig ikke bort ikke nu!« sagde jeg, på en Gang kold over hele Legemet. »Jeg er virkelig næsten død af Sult, det er mange Dage, siden jeg nød noget.« I yderste Alvor, uden at sige noget, gav han sig til at vrænge sine Lommer, en efter en. Om jeg ikke vilde tro ham på hans Ord, hvad?
Pastor Johnson tok selv plads i kordøren, og da John Asber som stod vakt nede ved døren gav tegnet, stemte sangkoret i og sang: „O hvor saligt at erfare, broderkjærlighetens baand.“ W. U. Nelson førte pastor og Mrs. Setun frem til kordøren, hvor pastor Carl Johnson tok imot dem med et varmt haandtryk, idet han gjorde en elastisk bøining med hele legemet.
Under denne frugtesløse Anstrængelse begyndte der igen at komme Uorden i mine Tanker, jeg følte, hvorledes min Hjærne formelig slog Klik, mit Hoved tømtes, tømtes, og det stod tilsidst let og uden Indhold tilbage på mine Skuldre. Jeg fornam denne glanende Tomhed i mit Hoved med hele Legemet, jeg syntes mig selv udhulet fra øverst til nederst.
Det vilde kanske ikke lade sig gøre at foretage en Flytning af den Art under sytti a to og sytti tusind Kroner, en pen Sum, måtte man sige, en nokså net Lommeskilling, he-he, at begynde med, hvad? Og jeg nikked med mit tomme Hoved og indrømmed, at det var en nokså pen Lommeskilling at begynde med. Jeg rysted fremdeles over hele Legemet og hikked nu og da endnu dybt efter Gråden.