United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og der flammer tilsidst for mine Øjne et vanvittigt Bål af Stråler, en antændt Himmel og Jord, Mennesker og Dyr af Ild, Bjærge af Ild, Djævle af Ild, en Afgrund, en Ørken, en Alverden i Brand, en rygende yderste Dag. Og jeg og hørte intet mer . . . . Jeg vågned i Sved den næste Dag, fugtig over hele Legemet, meget fugtig; Feberen havde presset mig ganske voldsomt.

Georg tænkte, at han vilde søge at gøre sin Gnavenhed fra Aftenen før god igen. Da Georg endelig trak sit Manuskript op af Lommen og begyndte at læse, følte Andrey det som en Befrielse. Det, Vennen i Dag læste, var ingen politisk Artikel eller Afhandling af dem, han skrev „i sit Ansigts Sved“, som han udtrykte sig, men derimod Lyrik, skreven i hans gode og ledige Timer.

Kerr var straks villig til at gaa ned til flyvemaskinen og hente hvad de behøvde, men sendte Dale op igjen med det. Forpustet og sved kom han op til de andre og tok frem et lys, fyrstikker, snorer og en aluminiumsskaal som Kerr hadde boret nogen huller i. „Og saa tok jeg allikevel et rep med, om det skulde behøves,“ sa han.

De vilde ha drømt om luftkrig inat og vaaknet op dyvaate av sved! Ja all right; Dale flyver over dem igjen, og hvis vore svarte venner dernede skulde trænge litt mere av samme slags, vil De saa gi dem en omgang til? Godt!“ Sir Ralph gik tilbake til sit vindu, og saa nu at de ordnet sig til at gaa ret over sletten. Han saa at mange av dem endnu var ubestemte og like saa nær paa at ta flugten.

jeg i flere Minutter, uden at gøre en Bevægelse, jeg blev sved, og jeg følte Blodet støde heftigt gennem Årene. Nej, det var dog altfor kosteligt, at han kunde lede efter Penge i det Kræmmerhus! Han hosted også blot én Gang. Mon han går dernede endnu? Sidder min Bænk? . . . . Det blå Perlemor . . . . Skibene . . . . Jeg åbned Øjnene.

Jeg stod en Stund og overvejed. En mat Sved trængte frem i mit Ansigt og sived ned i mine Øjne. Følg med en Tur Bryggen! sagde jeg til mig selv. Det vil sige, hvis du har Tid? Og jeg bukked for mig selv og gik ned til Jærnbanebryggen. Skibene derude, Sjøen vugged i Solskinnet.

Da jeg ikke finder den hurtigt nok, springer jeg op, leder under Angstens Sved, finder den endelig Bunden af Brystlommen, sammen med andre Papirer, rene og beskrevne, uden Værdi. Jeg tæller disse seks Billetter mange Gange, forfra og bagfra; jeg havde ikke meget Brug for dem, det kunde være et Lune af mig, et Påfund, at jeg ikke gad barbere mer.