United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvorfor kunde ikke egentlig hele Huset være flyttet ud i Aker, når jeg kom og skulde ind? . . . . Og jeg lo ved mig selv, forhærdet af Sult og Forkommenhed. Jeg hørte Hestene stampe inde i Stalden, og jeg kunde se mit Vindu ovenpå; men Porten kunde jeg ikke åbne, og jeg kunde ikke slippe ind. Træt og bitter i Sind bestemte jeg mig derfor til at tilbage til Bryggen og lede efter mine Nøgler.

Den lille mand vendte sig og saa mistænkelig paa den fremmede. „Jeg taler engelsk,“ sa han. „Hvad er det De vil mig?“ „Det kan jeg ikke godt si Dem her. Kan vi ikke gaa et sted hvor vi kan være uforstyrret?“ Franskmanden saa fremdeles mistænksom ut, men førte dem ut paa bryggen til et litet træskur, som han øiensynlig brukte som kontor eller butik.

Nu kommer viOg dermed for han ind i styrehuset. Men derinde bandte han, saa blaa flammen stod ham ud af halsen. «Hm! Den Trumpen. Han skulde jamen faa vide, hvad han var gjort af, det kunde han tage gift paaMed et flot sving klappet «Styggen II» op langs bryggen; men Ratje gik ikke ut af styrehuset. Oppe paa bryggekanten stod Trumpen og raabte en besked.

I værste Fald, hvis heller ikke det hjalp, havde jeg Skibene at tage til; »Nonnen« sejlklar nede ved Bryggen, og jeg kunde måske arbejde mig over den til Archangel, eller hvor det nu var, den skulde hen. der mangled mig ikke Udsigter mange Kanter.

Jeg skal vise den Konstabel, hvad det vil sige at kalde mig Tosken! Dermed vendte jeg om og løb tilbage. Jeg følte mig blussende hed af Vrede. Nede i Gaden snubled jeg og faldt, men jeg ændsed det ikke, sprang op igen og løb. Nede ved Jærnbanetorvet var jeg imidlertid ble ven træt, at jeg følte mig ikke istand til at fortsætte helt ned til Bryggen; min Vrede havde desuden taget af under Løbet.

Hm! det er let, det er meget let. Måske en kostelig Fjær, Hattepynt . . . . Og han åbner det varsomt med sine store Hænder og kiger ind. Jeg lo, lo og banked mig i Knæet, lo som en rasende Mand. Og ikke en Lyd kom mig fra Struben; min Latter var tyst og hektisk, havde en Gråds Inderlighed . . . . klapper det igen i Brostenene, og Konstablen gør et Slag henover Bryggen.

Du kan bare understaa dig til at røre den før jeg giver besked. Det er mig som er skipper her, ser duDick tiede. Han forstod her foregik noget som han ikke havde rede paa; men han kjendte Ratje og da det ikke syntes at være noget som specielt angik ham selv, saa holdt han sig nøitral og nøiet sig med at holde øie med Trumpen inde paa bryggen. Minutterne gik og Trumpen brølte.

Jeg stod en Stund og overvejed. En mat Sved trængte frem i mit Ansigt og sived ned i mine Øjne. Følg med en Tur Bryggen! sagde jeg til mig selv. Det vil sige, hvis du har Tid? Og jeg bukked for mig selv og gik ned til Jærnbanebryggen. Skibene derude, Sjøen vugged i Solskinnet.