Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 27. juni 2025
Der min Fader sig forlysted med paa sine gamle Dage Fiskenet til mig at virke siden Synet blev for svagt til at drive om paa Jagt, saa han Afsked maatte tage.
Vennerne raadede ham indstændigt til ikke mere at gaa hjem; men Andrey frygtede for, at det paa den anden Side kunde vække Mistanke, hvis Husets Beboere saa Tania flytte alene. Ad uendelige Omveje og med Iagttagelse af den største Forsigtighed naaede han endelig sit Hjem. „Hvad var det saa, Fader vilde dig?“ spurgte Tania.
Er det sandt, Thorolf, at din fader sad tre nætter i kvindestak hos gyvren i Smalserhorn og kogte sejd, før han turde gå til holmgang med Jøkul? GUNNAR, SIGURD OG DAGNY . Hjørdis! Så arg en løgn har du aldrig spurgt om Ørnulf fra Fjordene! Det har du selv digtet; thi giftig, som du, må den være, der kan finde på sligt! Den værste udåd, nogen mand kan øve, har du her påsagt min fader!
En berømmelig dåd har du øvet på Island, men større dåd må her øves, ifald ikke din din frille skal skamme sig over dig og over sig selv! GUNNAR. Vær sindig, Hjørdis; usømmeligt er det at te sig så! Bliv, fostersøster, bliv; jeg vil tale min fader tilrette! Hjemad, hjemad!
Snygt du sværdet svinger, hvast du veed at ramme; Sigurd selv, hin stærke, står for dig tilskamme! Så er skammen ham til hæder! Sigurd selv! Sigurd hin stærke! ØRNULF. Men hvassere ramte du den nat, du rante Dagny, min datter! SIGURD og HANS MÆND . Ørnulf fra fjordene! Min fader og mine brødre! SIGURD. Stil dig bag ved mig. Nå, fred og forlig være mellem os!
Der , Gunnar, har du din vakkre gut! EGIL. Fader! Gamle Ørnulf vilde ikke gøre mig ondt, som du sagde da jeg rejste! Nu har jeg givet bod for din fader; nu tænker jeg nok vi kan forliges. Kan hænde! Er det en hæslig drøm, der forvilder mig! Du du bringer Egil hjem! ØRNULF. Som du ser; men det må du vide, at han har været døden nær. GUNNAR. Det ved jeg.
Aldrig blev det mig spået, at jeg skulde friste livet som en ussel frilleviv; men skal jeg bære dette liv og denne skændsel, bære det en eneste dag længere, så må min husbond øve noget noget, som gjør ham navnkundigere end alle andre mænd! DAGNY. Fader, fader! Du har da ikke ondt isinde! ØRNULF. Slip mig du! Nu, Sigurd, nu vil der mere end bøder til mellem mig og Gunnar!
Finder du ikke, at din Dreng ligner Boris?“ „Aldeles det samme Ansigt!“ udbrød Zina, glad ved at høre dette af en fremmed. „Og han bliver nok ogsaa en Gang i Tiden en lige saa god Oprører som hans Fader.
Jeg vilde blot give den lille Pige derhenne min Vest . . . . til hendes Fader . . . . Det behøver De ikke at stå og le ad. Jeg kunde bare gå hjem og tage en anden på.« »Ingen Opstyr på Gaden!« siger Konstablen. »Såh, marsch!« Og han puffer mig afsted. »Er dette Demses Papirer?« råbte han efter mig. Ja, Død og Pine, min Avisartikel, mange vigtige Skrifter!
Hvad kan hun vel være for dig? Ikke mere end Gunnar gælder i mine lønlige tanker. Hvad magt ligger der på, om to usle liv forspildes! SIGURD. Hjørdis, Hjørdis! HJØRDIS. Lad Gunnar blive her; lad Dagny fare til Island med sin fader; jeg følger dig i stål og plade, hvor du stevner hen.
Dagens Ord
Andre Ser