United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Jeg vil ikke være indiskret« siger jeg, »men vil De ikke sige mig deres Navn, før vi skilles? Og vil De ikke bare for et Øjeblik tage Sløret bort, så jeg får se Dem? Jeg skulde være så taknemmelig.« Pause. Jeg gik og vented. »De har set mig før,« svarer hun. »Ylajali!« siger jeg igen. »Hvadbehager? De har forfulgt mig en halv Dag, lige hjem. Var De fuld dengang?« Jeg hørte igen, at hun smilte.
Tania var glad og taknemmelig over, at en Mand, der stod saa langt over det almindelige Niveau, vilde give sig saa alvorligt af med hende, og Georg var i hendes Øjne Ridderen uden Frygt og Dadel, der kæmpede for en ædel Sag og satte Livet ind paa den. At der kunde være noget andet end Venskab i Georgs Følelser, faldt hende ikke ind.
Forresten var jeg ham oprigtig taknemmelig for hans Velvilje, og jeg vilde huske ham for den jo, jo, jeg vilde virkelig huske ham for den; et Ord var et Ord, den Slags Mand var jeg, og han fortjente det. Farvel. Jeg gik til Døren med en Holdning, som om jeg kunde anbringe en Mand i en høj Post i Brandvæsenet.
»Farvel!« svarer »Kommandøren« og vender sig i det samme ind til sit Skrivebord. Han havde nu alligevel behandlet mig ufortjent velvilligt, og jeg var ham taknemmelig herfor; jeg skulde også vide at påskønne det.
Andrey svarede, at han vidste det og var ham oprigtig taknemmelig derfor. „Farvel, Grigory Alexandrovitch!“ sagde han og trykkede varmt hans Haand. „Jeg ved ikke, hvornaar jeg igen faar Tid til at besøge dig!“ Der var et besynderligt Udtryk i Andreys Ansigt, som Svigerfaderen først senere forstod. Andrey gik ikke lige hjem; han havde først noget at besørge i Hovedkvarteret.
„Det er godt,“ svarte Sir Ralph fremdeles smilende. „Men De ser ikke netop ut til at være overvældet av taknemmelighet mot os fordi vi har frelst Deres liv,“ kom det ironisk. „Taknemmelig ach ja, naturligvis. Men nu vil De vel blive her hos os til vore motorer blive istand?“ „Kunde ikke falde os ind,“ svarte Sir Ralph raskt. „Vi flyver om et minut.
Han lyttede derfor med stor Opmærksomhed til den unge Mands Ord, idet han af og til nikkede samstemmende. „Ja, jeg maa indrømme, at det er en god Begyndelse,“ sagde han til sidst, „og den mest haabefulde Del af eders Gerning, den eneste, som jeg i Virkeligheden kan være med til at godkende. Og jeg er Dem taknemmelig, fordi De har sat mig saa godt ind i Sagen.“
Nu kunde det gærne være, at han havde rødt Hår, og da Kusken nævnte den Ting, var jeg med engang sikker på, at han havde Ret. Jeg følte mig taknemmelig mod den stakkels Vognmand og sagde ham, at han havde taget Manden ganske på Spiddet; det forholdt sig virkelig, som han sagde; det vilde være et Særsyn, sagde jeg, at se en sådan Mand uden rødt Hår.
Dagens Ord
Andre Ser