United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da David var den nærmeste, begav man sig altsaa først til ham. De fandt ham hjemme i Færd med at lege med en smudsig lille, gulhaaret Unge med store, blaa Øjne. Det var Værtens Datter; hun løb hurtigt bort, da hun saa de fremmede. David holdt meget af Børn og stod forøvrigt paa den venskabeligste Fod med Værten og hans Familie, der var Jøder.
HJALMAR. Der er da vel aldrig nogen nær fare for øjnene? RELLING. Dette her har ikke noget med øjnene at skaffe. Men Hedvig er i en vanskelig alder. Hun kan finde på alt det, som galt er. GINA. Ja tænk, det gør hun også! Hun er begyndt at hussere så stygt med varmen ude i køkkenet. Det kalder hun at lege ildebrand. Jeg er mangen gang ræd, hun skal sætte fyr på huset.
Om hinanden der man finder Bondepiger, Hertuginder, som den muntre Ungdoms Lege paa den grønne Plan besee, Den beklappende, som vinder, Dem, som tabe, de belee; øge ubarmhjertigt Skammen, leende af Hjertet sammen.
O hvor synes vege denne Seierherres Arme, strakte ud kun til at lege, mens dog det Naturens Blod, som besidder varigst Varme, rinder fra hans Hjerterod!
Det var sig den ungersvend bold og god; vel kunde han lege på gyldne strenge; det klang til bergets inderste rod, hvor hun havde siddet så længe. Så underlig blev hun tilsinde derved; op sprang fjeldets port som en bue; over dalene lå gud faders fred, og al den herlighed kunde hun skue.
Et hjem er der, hvor alle dine tanker kan lege frit, som børn på faders fang, hvor ej din røst på hjertedøren banker, før svaret lyder i beslægtet sang. Et hjem er der , hvor dine hår kan gråne, og ingen mærker, at du ældes dog, hvor kære minder dæmrer for at blåne, som åsens rygning blåner bagom skog. De blir jo varm STRÅMAND. Ved det, som De kun ler af! Så uligt har Vorherre os to skabt.
Det er bedre ikke at lege med Ilden! Jeg synes, at Øjeblikket nu er der til at forsvinde udenlands for en Tid! Det er for Resten om den Sag, jeg ønsker at tale med dig.“ Andrey rystede energisk paa Hovedet. „Vær ikke alt for hastig med dit Afslag!“ sagde den gamle. „Lad mig først faa talt ud!
SIGNE. Jeg skulde mægte at binde din vilje; jeg skulde mægte at fylde din hu! Å, tør jeg tro dig! GUDMUND. Det tør du forsandt. Hør mig, Signe. Medens årene randt tænkte jeg trofast både vinter og sommer på eder to, mine fagreste blommer. Men jeg kunde ikke fuldt mine tanker forstå; da jeg rejste, var du som alferne små, som alferne små, der færdes i skove og lege som bedst, når vi drømme og sove.
Da svigted de koglende kunster brat, og barnet gik atter i mulm og nat; det var forbi med gammen og lege; af savn og længsel blev kinderne blege; det sygnede hen og leved alle dage i en evig, en unævnelig klage. Nej, nej, min ungdom er mere værd. Tre år af mit liv har jeg ofret ham, min husbond; men nu må det briste. Mægted jeg længere sligt at friste, måtte jeg være som duen tam.
SIGNE. Gud stå mig bi, du vil ! GUDMUND. Tal ikke om det! Ikke et ord til noget menneske; ikke engang til din søster. Hende, som han knapt har tænkt på før ikveld. Havde jeg været fri, så véd jeg nok hvem han havde kåret. Ja, fri! Herude, herude skal gildet stå, alt mens de fugle blunde, hvor lystigt at lege mellem blomster små i birkelunde.
Dagens Ord
Andre Ser