United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ve, om efter disse Mærker, som hvert Øjekast forstærker, om jeg da med grum Forstand, med en Ravnefaders Vilje, med et indbildt Blik, som al Glæde fra sig selv bestjal, kunde skilne mellem disse, mellem denne Pintselilje og min døende Narcisse! O hvad Jubelfryd opdager jeg til denne Time spart!
Tilhøjre, i næste Værelse, hører jeg Stemmer og Barneskrig, og ovenover mig, i anden Etage, Lyden af en Jærnplade, som der hamres på. Alt dette mærker jeg, såsnart jeg er kommet ind. Jeg går roligt tvers over Værelset, hen til den modsatte Dør, uden at skynde mig, uden Tanke på Flugt, åbner også den og kommer ud i Vognmandsgaden.
„Man kan ikke hoppe højere, end man selv er,“ bemærkede David. „Vi kunde vel nok undvære et Par Mænd til at ordne den Affære; men hvad kan de udrette uden Penge?“ „Penge er ikke Hovedsagen,“ svarede Andrey. „Der er intet, der lettere fylder Pengekassen og hurtigere faar Modet op igen end det, at man mærker, at der for Alvor kommer Liv i Bevægelsen igen.“
Skoen, som saa haardt ham trykker, her ombord med Kat man smører. Han har tjent som Orlogsmand, været fangen, som jeg hører? Slige Sjøfolk Engelland just behøver altsombedst snart i Øst og snart i Vest. Og saa meget kan jeg sige: hvert af mine Mærker spaaer, at, hvad dig, min Mand, angaaer, nok Du før isyne faaer Helved eller Himmerige, end du Gammel-England atter efter dine Togter naaer.
Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har fået Mærker af den . . . . Jeg ligger vågen på min Kvist og hører en Klokke nedenunder mig slå seks Slag; det var allerede ganske lyst, og Folk begyndte at færdes op og ned i Trapperne.
NILS LYKKE. Eline Gyldenløve, jeg har ingen ret til at holde eder tilbage, men det er uædelt, dersom I nægter at høre, hvad jeg har at sige eder. ELINE. Jeg hører eder, herr ridder! NILS LYKKE. Jeg véd, I hader mig. ELINE Eders klarsyn er usvækket, som jeg mærker. NILS LYKKE. Men jeg véd også, at jeg tilfulde har fortjent dette had.
Et hjem er der, hvor alle dine tanker kan lege frit, som børn på faders fang, hvor ej din røst på hjertedøren banker, før svaret lyder i beslægtet sang. Et hjem er der , hvor dine hår kan gråne, og ingen mærker, at du ældes dog, hvor kære minder dæmrer for at blåne, som åsens rygning blåner bagom skog. De blir jo varm STRÅMAND. Ved det, som De kun ler af! Så uligt har Vorherre os to skabt.