United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
MARGIT. At jeg var huldren, som sidder i lien derinde. Hvor skulde jeg listigt min trolddom spinde! Tro mig ! GUDMUND. Hvad fattes dig, Margit? Svar! Klage og kvæde både nætter og dage! GUDMUND. Margit! Margit! GUDMUND. Du er syg! Å, lad mig le! Lad mig le! Det gør mig så godt. GUDMUND. Jeg kan se, du har endnu det samme ustyrlige sind, som fordum Og hvad er det vel mere?
Det var engang i Sommer, for længe siden, da var jeg gal; jeg arbejded for hårdt og glemte at gå til Middags i ret Tid, når jeg havde meget at tænke på. Det hændte Dag efter Dag; jeg burde have husket det, men jeg glemte det stadig væk. Ved Gud i Himlen, det er sandt! Gud lade mig aldrig komme levende fra dette Sted, hvis jeg lyver! Der kan De se, De gør mig Uret.
Det øvrige selskab tager plads dels på altanen og i lysthuset, dels rundt om i haven. Falk sidder på altanen. Så trak det lille uvejr da forbi. Slig sommerregn gør godt, når den er over; da skinner solen dobbelt smukt, og lover en eftermiddagsstund for skyer fri. FRØKEN SKÆRE. Ja, kærlighedens blomst behøver større og mindre regnskyl for at holdes frisk.
Se, det var visen, som De bad mig om; bær over med den; jeg er tanketom. GULDSTAD. Å, hvad gør det, når bare visen klinger? Men Svanhild, som så ivrig var især ? Da Falk begyndte, fik med ét hun vinger; nu er hun borte. Nej, hun sidder der . Det barn! Gud véd, når jeg får skik på hende!
Jeg sled for brød og der gik år forbi; se, sligt gør ånden ej, som hånden, hærdet. Jeg kom der nord; mit hjem lå stilt bag fjeldet, og verdens ring for mig blev prestegældet. Mit hjem herr Falk! Ja, véd De hvad et hjem er? Det har jeg aldrig vidst. STRÅMAND. Det vil jeg tro. Et hjem er der, hvor dejligt rum for fem er, skønt der blandt fiender tykkes trangt for to.
HJALMAR. Er du gåt fra huset, siger du? GREGERS. Ja, jeg er flyttet hen på et hotel. HJALMAR. Ja så. Nå, siden du er kommen, så ta' af dig og slå dig ned. GREGERS. Tak. HJALMAR. Her, i sofaen. Gør dig det mageligt. Så her er det altså du holder til, Hjalmar. Her bor du altså. HJALMAR. Dette her er atelieret, som du vel ser GINA. Men her er nu rummeligere; og derfor så holder vi os helst her ude.
HJØRDIS. Så må jeg finde mig en anden hævner; længe skal Sigurd ikke tale forhånelsens ord over mig og dig! GUNNAR. Det gør han ikke; det gør han ikke! Sigurd og Dagny må dø! Jeg kan ikke trække vejret før de to er borte! Hjørdis! Vilde du !
STATILIUS. Nu, lad så være; samlet virker de ej ubetydeligt, og hele Gallien vil sende hjælp MANLIUS. som endnu ej er kommen. STATILIUS. Du tviler på at Allobrogerne vil holde ord? MANLIUS. Jeg kender disse folk fra fordums tid. Dog, lad det være godt. Den dag, som kommer, vil vel åbenbare, hvad guderne har over os besluttet. Men gå, Statilius, og efterse om alle vagter gør sin skyldighed.
Jeg gik så nogle Skridt og standsed igen. Idet jeg pludselig skifter Holdning, folder jeg Hænderne, lægger mit Hoved påskakke og spørger med sød, fromladen Stemme: Har du også henvendt dig til ham, mit Barn? Det lød ikke rigtigt. Med stor H, siger jeg, med H som en Domkirke! Op igen: Har du også anråbt Ham , mit Barn? Og jeg sænker Hovedet og gør min Stemme begrædelig og svarer: Nej!
Fy, det var ækelt, forsikkrer dig på, det gør mig vammel af dig! Når alt Håb var ude, så var det ude. Kunde jeg ikke forresten stjæle mig en Håndfuld Havre inde i Stalden? En Stribe af Lys, et Strejf jeg vidste, at Stalden var lukket. Jeg tog det mageligt og krøb i sen Sneglegang hjemover.
Dagens Ord
Andre Ser