United States or Saint Lucia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Du har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde rive dig ud af mit sind, men mægted det ikke; nu gøres det ej nødigt, nu da jeg ved du elsker mig. Hvis er, da vid, jeg har elsket dig; nu er det forbi; jeg har glemt de dage. HJØRDIS. Sigurd, der lyver du! Såmeget er jeg værd, at har du engang elsket mig, da kan du aldrig glemme det. Det jeg; det vil jeg nu!

Nej, vil vi blive, nydende spektaklet, tragikomedien, harlekinsmiraklet, et folk, som tror hvad hele folket lyver! Se presten og hans kone, Lind og Styver, som kærlighedens julebukke taklet, med løgn i hjertet og med tro i munden, og endda respektable folk i grunden!

»Helvedes Pine, Mand, tror De måske, at jeg sidder her og lyver Dem kapitalt fuldråbte jeg ude af mig selv. »Tror De kanske ikke engang, at der gives en Mand ved Navn Happolati? Jeg har aldrig set Magen til Trods og Ondskab hos en gammel Mand! Hvad Fan går der af Dem?

Altid var han den første til at møde sin fader; thi det tyktes os begge, som vi ikke kunde leve hinanden en dag foruden. GUNNAR. Ørnulf, Ørnulf! DAGNY. Sigurd, Sigurd, det blir ham det tungeste! Nej og dog, det kan jo ikke dølges Min søn! Hvor er han? GUNNAR. Thorolf er dræpt! ØRNULF. Dræbt! Thorolf? Thorolf? Ha, du lyver! GUNNAR. Jeg gav mit varmeste hjerteblod for at vide ham ilive!

Kom dog vel ihu, at jeg har andre pligter, jeg, end du. Jeg har min kæreste. Se alle andre forlovede, selv folk med lang erfaring, som du forhåbentlig dog ej vil klandre, de påstår alle, dersom to skal vandre igennem livet, FALK. Spar din forklaring. Hvem gav dig den? LIND. Å, for eksempel Styver, og det er dog en mand, som ikke lyver. Og frøken Skære, som er erfaren, hun siger

ERIK. , som du vil da. KNUT. Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling tør alt, hvad han vil. Nej, det er noget andet. Du véd jo, jeg gælder her i bygden for en vild, ustyrlig karl GUDMUND. Ja, og hvis ikke rygtet lyver, KNUT. Å nej, mangt og meget kan jo være sandt nok. Du taler, som om en uventet lykke var bleven dig til del. Hvad er det vel, du mener?

Når var mit liv romantisk? FRØKEN SKÆRE. Det har jeg aldrig sagt! STYVER. En misforståelse! STRÅMAND. Jeg skulde gjort mig skyldig i forgåelse mod skik og brug! Der lyver De gigantisk! FALK. Nu godt. Jeg åbner bladet med kopistens digte. Men er du gal! Nej, jeg be om ordet! Du tør beskylde mig for vers FRØKEN SKÆRE. Nej Gud ! FALK. Det rygte går dog ud ifra kontoret.

Det var engang i Sommer, for længe siden, da var jeg gal; jeg arbejded for hårdt og glemte at til Middags i ret Tid, når jeg havde meget at tænke . Det hændte Dag efter Dag; jeg burde have husket det, men jeg glemte det stadig væk. Ved Gud i Himlen, det er sandt! Gud lade mig aldrig komme levende fra dette Sted, hvis jeg lyver! Der kan De se, De gør mig Uret.

Man gir efter for slik en fille stemning, lyver den op . Man skal vite , før man sier, man elsker, at man kan staa ved sit ord. Altid har jeg foragtet saan letfærdighet mest av alt i verden . Nu er det mig selv, som staar med skammenGram saa pludselig heftig over paa hende. Han blev blek og saa brændende rød.