United States or American Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Heggen saa paa billederne. Det var allikevel, som han kjendte fast grund under foten igjen. «Du maa gjerne si din oprigtige mening om det svineriet der,» sa hun utfordrende. «Ja det er ikke rare greierne det skal jeg gjerne indrømme.» Han stod med hænderne i bukselommerne og saa paa. «Men det , det er da noget som kan hænde enhver av os perioder, da vi ikke kan.
Men så er der alle de andre billederne med kirker og slotte og gader og store skibe, som sejler på havet. GREGERS. Men sig mig, hvor har De fåt alle de rare sagerne fra? HEDVIG. Å her har engang bodd en gammel sjøkaptejn, og han har ført dem hjem. De kaldte ham «den fly vendes Hollænderen». Og det er underligt; for det var ikke nogen Hollænder. GREGERS. Ikke det? HEDVIG. Nej.
Det var omtrent som han saa paa et billede eller læste en beskrivelse i en bok. Bare at han nu følte sig tilovers saa haabløst. Saalænge det bare var i bøkerne og paa billederne, kunde han drømme sig til at være med. Men mellem disse folkene var han sikker paa, han aldrig slap ind. Faen forresten, det var bedst saan.
Han tørket støvet av den store mappe og la den foran hende: «Det er mange aar siden jeg har vist dette til nogen, kan du tro. Eller set paa det selv. Men jeg har længe hat lyst til at du skulde se det. Helt siden første gang jeg var oppe hos dig paa dit atelier. Den dag du var hernede og saa paa de billederne av Helge som liten, tænkte jeg, jeg skulde spurt, om du vilde se det.
Ja jeg kjendte ham fra før litt. Jeg laa og lavet billeder da græsselig ordentlige, men ikke skygge av kunst. Det skjønte jeg godt selv, men jeg skjønte ikke hvorfor. Jeg vilde ha frem noget i billederne mine, men jeg visste ikke rigtig, hvad det var, og jeg ante ikke, hvordan jeg skulde faa det til. Men saa snakket jeg med ham. Viste ham sakerne mine.
GINA. For så har du det fra hånden, ser du. HJALMAR. Ja, jeg sidder jo her og stræver med disse billederne EKDAL. Ja ja, gud bevar's når du har det så travlt, så . Hm! Har du det travlt, far? Når du har det travlt, så har jeg det også travlt. Hm! HJALMAR. Ja ja da. Hm; ser du, Hjalmar, så svært travlt har jeg det jo ikke. HJALMAR. Jeg synes du sad og skrev.
Jeg længtes næsten hjem og efter det Rom, jeg hadde hørt om og set billederne av De vet, far » Han lo kort. «Jeg syntes ikke, jeg kunde raa med andet. Bare se paa billeder, som andre hadde gjort og læse det, andre hadde skrevet, og plukke ut og ordne om andres arbeider og leve med digtede mennesker i bøkerne. Mellem dere følte jeg mig saa fortvilet alene. Men saa sa De det om at være alene.
«Du har været noksaa meget sammen med far da?» spurte Helge om en stund. «Han var vel svært interessert for billedet dit?» «Ja da. Han kom over til mig undertiden og saa paa gav mig nogen raad, som var gode forresten. Han vet jo en masse, ser du.» «Tror du , far hadde talent som maler?» sa Helge. «Ja du. Jeg tror det. De billederne, som hang hjemme hos dere, var ikke saa rare.
Og de billederne jeg har gjort derfra sier de er gode, og Lennart og jeg har hat det saa deilig der, nu er vi venner altid, og naar han synes jeg er rar nu, saa bare kysser han mig og sier jeg er en liten sjøjungfru og saant pent og med tiden saa gror jeg nok helt fast hos ham . Men nu er vi altsaa i byen igjen og reisen til Paris blir intet av dennegang og det samme kan det være.
Og hun la til, hastig og forklarende: «Jeg maa gjøre færdig billederne mine paa atelier, ser du.» «Jamen » moren saa ganske forfærdet ut. «Du blir vel boende hjemme, Jenny?» Jenny svarte ikke straks. «Jeg synes ikke, det gaar an, barnet mit,» sa moren. «En ung pike kan ikke bo alene paa atelier.» «Nei du vet, jeg kan bo her,» svarte Jenny. Hun tok frem fotografiet av Helge, da hun blev alene.