segned

Oppdatert: 1. juli 2026

Ædel sværmersk og høihjertet Reisen hun et Korstog kaldte, ja en Tidens Ridderfærd, høit om Englands Hæder talte og om Sortes Broderværd, sagde Afskeden ei smerted, skjøndt de rødforgrædte Øine, Barmens Bølgen, Stemmens Klang røbede de stolte Løgne, som hun over Læben tvang. Og da Øieblikket kom, da i Baaden Francis stiger, segned hun, som andre Piger, i sin Moders Arme om.

Henrik Wergeland - Den engelske Lods

Til højre og til venstre segned alle; Statilius faldt, Gabinius, Manlius; min Curius dræbtes, da mit bryst han dækked; da alle faldt for blanke Romer-sværd, for hine sværd, som vraged mig alene. Ja, Romas våben vraged Catilina. Med brustent værge stod jeg, halvt bedøvet, og sansed intet medens kampens bølger mig overskylled.

Henrik Ibsen - Catilina