United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun stanset et stykke før hans port og saa av vane op og ned over gaten. Der var ingen kjendte arbeidsfolk drog sig utover mot Vaterland og indover til byen. Klokken var altsaa over seks. Jenny løp opover trappen de ækle jerntrin, som gav gjenlyd mellem de nakne murvægger, naar de sagte listet sig ned fra hans rum deroppe de sene nætterne i vinter.

Jeg tænkte efter det, standsed ligefrem op i Gaden og tænkte efter, men vidste ikke af et eneste stille Sted i hele Byen, hvor jeg kunde slå mig ned en Stund. Der blev ingen anden Udvej, jeg fik tilbage til Logihuset i Vaterland. Jeg krymped mig ved det, og jeg sagde hele Tiden til mig selv, at det gik ikke an, men jeg. gled dog fremad og nærmed mig stadig det forbudte Sted.

Gassen brændte næsten hele Dagen i Gaderne, og Folk stødte alligevel hinanden i Tågen. Alle Lyde, Kirkeklokkernes Klang, Bjælderne fra Droschehestene. Menneskenes Stemmer, Hovslagene, altsammen lød sprukkent og klirrende i den tykke Luft, der lagde sig ivejen for alting og dæmped alt ned. Uge gik efter Uge, og Vejret var og blev det samme. Og jeg opholdt mig stadigt nede i Vaterland.

Ingen Forklaring. Ikke et Ord. Mine Knæ skalv voldsomt, og jeg støtted mig mod den lille polerede Skranke. Jeg fik forsøge en Gang til. Hvorfor skulde netop hans Navn falde mig ind, da jeg stod langt nede i Vaterland? Det sled nogle Gange i min venstre Side, og jeg begyndte at svede. Hm!