United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
Himlens Gud! hvad rædsomt Skue, da Chaluppen kom tilstede! Albatrossen allerede havde entret; Hug paa Hug, Nebbet den i Fienden borte. Brigantinen stod i Lue, og fra Dybet af dens Bug hylte indestængte Sorte. Forud, agter, alt som Røgen væk tilfældigviis var strøgen, Kampen rundt sin Scene flytted. Men saa kjækt jeg Ingen saae, som en engelsk Yngling slaae.
Og jeg dused og tænkte og led ganske hårdt. Jeg havde fundet mig en liden Sten, som jeg pudsed af på mit Frakkeærme og stak i Munden, forat have noget at gumle på; ellers rørte jeg mig ikke og flytted ikke engang Øjnene. Mennesker kom og gik, Vognrammel, Hovtramp og Passiar fyldte Luften. Men jeg kunde jo forsøge med Knapperne? Det nytted naturligvis ikke, og desuden var jeg så temmelig syg.
»Tror De ikke, jeg kunde gøre det ellers?« »Nej, det tror jeg ikke.« »Jo, af mig kan De vente alt,« sagde jeg. Og jeg lagde Armen om hendes Liv. »Kan jeg det?« sagde hun bare. Det ærgred mig, stødte mig næsten, at hun holdt mig for så altfor skikkelig; jeg brysted mig op, skød Hjærtet op i Livet og tog hendes Hånd. Men hun trak den ganske stilfærdigt tilbage og flytted sig lidt bort fra mig.
Gina blev jo ikke længe her i huset; for her var så megen forstyrrelse den tid; din mors sygdom ; alt det kunde ikke Gina stå i, og så sa' hun op og flytted. Det var året før din mor døde, eller kanske det var samme år. GREGERS. Det var samme år. Og jeg var oppe på værket dengang. Men så bagefter?
Som kompagnon? WERLE. Ja. Vi behøvte jo ikke stadig at være sammen for det. Du kunde jo overtage forretningerne her i byen, og så flytted jeg op til værket. GREGERS. Vilde du? WERLE. Ja, ser du, jeg er ikke længere så arbejdsfør, som jeg tidligere var. Jeg blir nødt til at skåne øjnene, Gregers; for de er begyndt at bli' noget svage. GREGERS. Det har de jo altid været. WERLE. Ikke som nu.
FRØKEN SKÆRE. Kort sagt, som de for mig så tidt erklærte, en bæk, en hytte og hinandens hjerte. FALK. Ak ja! Og så ? FRØKEN SKÆRE. Så brød hun med sin slægt. FALK. Hun brød ? FRU HALM. Hun brød med den. FALK. Se, det var kækt. FRØKEN SKÆRE. Og flytted til sin Stråmand op på kvisten. FALK. Hun flytted op! Foruden sådan vielse? FRØKEN SKÆRE. Å fy! FRU HALM. Fy skam!
De er nok netop flyttet ind? GREGERS. Jeg flytted ind nu imorges. RELLING. Og nedenunder bor Molvik og jeg, så De har ikke langt til doktor og prest, om De skulde få brug for slige nogen. GREGERS. Tak, det kunde nok hænde; for igår var vi tretten til bords. HJALMAR. Å, kom nu ikke ind på det uhyggelige igen! RELLING. Du kan ta' det med ro, Ekdal; for dig træffer det s'gu ikke.
Dagens Ord
Andre Ser