United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lad ham sidde der den Tvære! sine tause Glas fortære med en skattegravertyst indædt heed forsvoren Lyst, som om hvergang han paa Bunden Perle eller Diamant, slubbrende den ind med Munden, i det tømte Bæger fandt!

Fortæl mig nu alt, hvad du har oplevet i Dubravnik udelad intet! Jeg har Mod til at høre alt!“ Andrey var glad ved at faa en Anledning til at forhale sin skæbnesvangre Meddelelse. Det var jo ikke nødvendigt straks at komme med den han kunde da i hvert Fald udsætte det til den næste Dag unde sig selv en sidste Drik af Lykkens Bæger.

GUDMUND. Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende. SIGNE. Det er Margits bæger. Nej, Signe, drik aldrig most eller mjød af dette bæger. SIGNE. Hys! Gudmund, jeg hører stemmer og fjed! SIGNE. Å, frels os, gud! Er min husbond ? GUDMUND og SIGNE. Margit! Og Signe! Er I her? Hvem har tømt det? Hjælp! De dør! SIGNE. Å gud, hvad fejler dig! Vil da ingen hjælpe! Eders husbond ! MARGIT. Han!

Eller mon er Havets Øde Moderskjød for Himlens Stjerner? Mon som Lys-Eilande ud af dets Dybder de frembrøde og forsvandt i sine Fjerner? O, hvor herligt for en Gud da, at skue i den blaa Afgrund ind, hvorfra de gaae! herligt, som i aabent Øie, i hvis Bæger Tanker, ømme, skjønne, høje, funklende sig frembevæger

Jeg mindes nok, at han trued mig igår morges. BENGT. Gjorde han? Det er godt. Jeg vil slå ham ihjel. BENGT. Jeg vil slå ham ihjel, siger jeg! Jeg er ikke ræd for at møde ti slige karle som han. BENGT. Margit, kom her! Fyld mig mit bæger igen. Jeg holder af dig. BENGT. Du er ikke føjelig ikveld. Ha-ha-ha; du mener det vel ikke ilde. BENGT. Hør du, Margit.

Flasken, der rummer en gådefuld saft ? En dråbe deraf i min uvens bæger, sagtelig sygner hans livsenskraft, og intet i verden ham hjælper og læger. GUDMUND. Margit, er du der? Hvi går du alene? Jeg har søgt dig overalt. MARGIT. Derinde er lummert, herude svalt. Ser du, hvorlunde de tåger hvide sagtelig hen over myren glide? GUDMUND. Nu?

Derfor o er det Sekunden, atter nu med Liv begavet, frem af Tidens Bæger runden, da min frydberuste Lykke blev i Rædslerne begravet, som i denne sig fornyer? Derfor mangle heller ikke Flammeme, de røde Skyer fulde af Dæmoners Blikke, bragende af Helveds Latter. ... O der gløde frem de atter.