United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
HEDVIG. Ja, der er store skabe med bøger i; og i mange af de bøgerne er der billeder. GREGERS. Aha! HEDVIG. Og så er der et gammelt skatol med skuffer og klaffer i, og et stort ur med figurer, som er til at komme frem. Men det uret går ikke længer. GREGERS. Tiden er altså gåt istå derinde hos vildanden. HEDVIG. Ja. Og så er der gamle farveskrin og sligt noget; og så alle bøgerne.
Hun smat ut hvisket goddag til Heggen, som hun passerte i døren. Han kom ind og lukket efter sig. «Du er all right ser jeg, Jenny. Det er du jo forresten altid pokker til menneske du har selvfølgelig arbeidet hele formiddagen. End hun?» Han slog med hodet mot Cescas værelse. «Ilde. Stakkars liten!» «Jeg saa det i avisen. Jeg var oppe i foreningen ista. Faa se er du færdig med studien?
»Hør, sig mig,« sagde han, »De er altså hos Christie endda?« »Christie?« »Jeg syntes, De sagde engang, at De var Bogholder hos Grosserer Christie?« »Å! Ja, nej, det er forbi. Det var umuligt at arbejde sammen med den Mand; det gik istå temmelig snart af sig selv.« »Hvorfor det, da?« »Å, jeg kom til at skrive fejl en Dag, og så . . . .« »Falsk?« Falsk?
De stod litt og saa paa hinanden. «Hvorfor vilde du ikke lukke op ista?» spurte han. Jenny svarte ikke. «Hørte du ikke jeg banket?» «Jo. Men jeg hadde ikke lyst at snakke med dig da.» Han saa paa hendes haandkuffert: «Skal du reise ut til din mor?» Jenny betænkte sig litt: «Nei. Jeg tænkte at reise til Holmestrand et par dage. Jeg vilde skrevet og bedt dig komme ned.