United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kjendte det graa skindtøiet dit langt borte fra.» Han snakket fort liksom stakaandet. «Vil du ikke si godaften til mig, Jenny er du lei for jeg er kommet op til dig?» «Godaften Helge,» sa hun og tok mot den haand, han rakte hende. «Værsgod, vil du ikke sitte ned?» Hun satte sig selv i sofaen. Hun hørte sin egen stemme ganske rolig og liketil lød den.
Herregud etpar tilkommende svigerforældre var da ikke saa farlig betydningsfulde personer heller for hende. Æte hende op kunde de nu ikke ialfald. Hun ringte paa. Hun hørte en komme derinde gjennem en lang entré, og saa blev døren aapnet. Det var Helges mor hun kjendte hende av fotografiet. «Det er fru Gram jeg er frøken Winge .» «Aa er det det værsgod, vil De ikke gaa ind .»
Og hun byttet frisertrøien med sin lange kimono. «Saa. Værsgod, sæt Dem ut paa balkonen da, saa skal jeg lave te til Dem.» Hun flyttet ut en taburet og satte frem brød og ost. Gram saa paa hendes bare, hvite armer og kimonoens lange ærmer, der flagret om hende. Dragten var mørkeblaa med gule og violette iris utover. «Hvor nydelig den kjolen er den ser ut som en egte geishadragt!» «Ja den er egte.
Vi kan trikke hjem, skjønner De?» «Jaamen orker De De er jo ikke frisk?» «Jeg har netop godt av at gaa værsgod gaa, sier Gunnar altid Heggen altsaa.» Hun smaasnakket ustanselig og skottet op av og til for at se, om hun moret ham. De gik utover den nye vei langs Tiberen elven veltet graagul under de grønne bakker.
„Jeg kommer med en Hilsen til de to Søstre Masha og Kathrine Dudorov fra Helene Zubova mit Navn er Andrey Kojukhov!“ „Nej, hvor det glæder mig!“ udbrød hun, og der fo’r et Glædesskær over hendes blege Ansigt. „Jeg er Kathrine Dudorov, jeg skal straks kalde paa min Søster, værsgod at tage Plads!“
Hun gik foran Jenny gjennem en lang, trang entré, som var belemret med skap og kasser og overtøi. «Værsgod,» sa fru Gram igjen og aapnet døren til dagligstuen. Der var sterkt sollys over svære mosgrønne plyschmøbler; rummet var ikke stort og pakkende fuldt der var nips og fotografier utover og et plyschteppe i skingrende farver paa gulvet, plyschportierer for alle dørene.
„Ja, værsgod at komme indenfor!“ sagde hun kort og førte ham ind i et Værelse, hvis Fattigdom endogsaa var paafaldende for en Nihilist. Et Shirtingsforhæng delte Værelset i to Dele, den forreste Del, hvor Andrey befandt sig, blev brugt som Dagligstue, den bageste som Sovekammer. „Hvad ønsker De?“ spurgte Damen videre i samme kølige, korte Tone.
Og overdrevent spøkefuld, for at dække over sin forvirring, tok han og krystet hende, og de lo i vilden sky begge: «Nydelig kjæreste faa kjende joda. Du lugter av terpentin og oljefarver.» «Tøv min elskede. Jeg har snart ikke tat i en pensel paa tre uker. Men du skal værsgod vaske dig du.»
Dagens Ord
Andre Ser