Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 15. mai 2025
Alle farer sammen; et Forbandelsens Udbrud undslipper alles Læber, man ser paa hinanden som for at forvisse sig om, at man har hørt rigtigt. „Ærbødigst Tak, højstærede Dommere!“ lyder saa skarpt og bidende den dømtes Stemme, og man er ikke længer i Tvivl. Han er virkelig dømt til Døden! Men hvorfor? Hvad har han gjort?
Men Publikum hørte ikke et Ord mere af, hvad der blev læst. Ophidselsen var alt for stor, og en ung Mand den samme, der før havde givet Signalet med Lommetørklædet stødte et Vindu op, lænede sig ud og raabte med høj Røst til de nedenunder forsamlede Skarer: „Døden! Alle er dømt til Døden!“
Den sidste af de seks Fanger, den yngste Søster Dudorov, blev i Betragtning af hendes Ungdom dømt ikke til Døden, som den kejserlige Anklager havde forlangt, men til femten Aars Straffearbejde. De havde forbeholdt sig denne ene stakkels Naadesbevisning, dels for at tilfredsstille deres egen Samvittighed og dels for at vise Publikum deres gode Vilje.
Det lyder til mig helt herned i graven. Men graven selv, den er så stille stille! Er jeg til døsig ro da evig dømt? Skal end ej her ad sammenslyngte veje jeg vandre frem, som stedse var min lyst? Lig stjerneskuddet alting kom og svandt. Han mødte mig. En lønlig trolddomsmagt, en indre samklang drog os mod hinanden. Jeg var hans hævngudinde, han mit offer; men straffen fulgte hævnerinden brat.
Olaf Skaktavl, havde jeg, som I, vandret jaget og forladt på højfjeldet, i vinter og uvejr, hvis jeg havde havt mit barn i mine arme, tro mig, jeg skulde ikke have sørget og grædt så sårt, som jeg har sørget og grædt for ham fra hans fødsel og til denne time! OLAF SKAKTAVL. Der er min hånd. Jeg har dømt eder for hårdt, fru Inger! Byd og råd over mig som før. Jeg skal lystre.
Han vedblev at tale længe paa denne Maade med varme, overbevisende Ord; men det lykkedes ham kun at vække hendes Modstandskraft. „Hvorfor i Alverden skal du netop være denne ene Mand, der er dømt til at gøre det?“ „Og hvorfor skulde jeg ikke være denne ene Mand, Tania? Det er mig, der kom til den Beslutning, det maa være mig, der udfører den.
Slukt er hver en gnist af ømhed for ham; alle bånd er brustne! Hvo er du, skønne nattesyn? Din nærhed forstener og fortærer mig på engang. Min længsel isner mig, min skræk mig ildner; min elskov er som had med trolddom blandet. Hvo er jeg selv? Jeg kender mig ej mere. Et véd jeg kun: jeg er ej den, jeg var før dig jeg så. Glad springer jeg i dybet for dig at følge! Dømt er Catilina!
GREGERS. Løjtnant Ekdal havde nok ikke selv rede på, hvad han foretog sig. WERLE. Kan gerne være. Men kendsgerningen er nu den, at han blev dømt og jeg frifunden. GREGERS. Ja, jeg ved nok, at der ingen beviser var. WERLE. Frifindelse er frifindelse. Hvorfor ripper du op i disse gamle uhyggelige sager, som gav mig grå hår før tiden?
Dagens Ord
Andre Ser