hævngudinde

Oppdatert: 21. juli 2026

Det lyder til mig helt herned i graven. Men graven selv, den er så stille stille! Er jeg til døsig ro da evig dømt? Skal end ej her ad sammenslyngte veje jeg vandre frem, som stedse var min lyst? Lig stjerneskuddet alting kom og svandt. Han mødte mig. En lønlig trolddomsmagt, en indre samklang drog os mod hinanden. Jeg var hans hævngudinde, han mit offer; men straffen fulgte hævnerinden brat.

Henrik Ibsen - Catilina