United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


Olaf Skaktavl, havde jeg, som I, vandret jaget og forladt højfjeldet, i vinter og uvejr, hvis jeg havde havt mit barn i mine arme, tro mig, jeg skulde ikke have sørget og grædt sårt, som jeg har sørget og grædt for ham fra hans fødsel og til denne time! OLAF SKAKTAVL. Der er min hånd. Jeg har dømt eder for hårdt, fru Inger! Byd og råd over mig som før. Jeg skal lystre.

Sig mig, er alle ting rede til imorgen? DAGNY. Det er de; et silkesømmet lin ligger inde bænken; men jeg ved forvist at du vil stå dig mod Gunnar, jeg har ej grædt derved. DAGNY. Hvad lytter du ? DAGNY. Jo, der går som et sælsomt uvejr over havet! Hm, der vil nok regne hårde hagl i det uvejr. Kendte folk, Sigurd viking! SIGURD. Hvor agter I jer hen? KÅRE. Til Gunnar Herses gård?

Tania modtog hans første Bebrejdelser uden at forsøge at forsvare sig; men da han vedblev at være uretfærdig og haard, begyndte hun at miste sin tidligere Tro paa hans Venskab for hende, og begge saa med Angst, hvorledes hver Dag bragte dem længere bort fra hinanden. Tania led ikke mindre end Andrey. En Dag, da han uventet kom op til hende, saa han, at hun havde grædt.

Men jamen var det paa nippet, at Dick, det bagbæst, havde ødelagt det hele. Han havde ikke kunnet modstaa fristelsen. Da han havde grædt ud, havde han i al stilhed fyldt en pøs med wisky og stillet den tilside til senere brug. I sidste øieblik opdaget imidlertid Ratje det, og endnu medens tolderen stod ved siden af ham, slog han med aandsnærværelse hele pøsens indhold overbord.

Jeg har ventet dig i tyve Somre og kaldet dig i alle lyse Nætter, og når du sørged, har jeg grædt herinde, og når du sov, har jeg åndet dig dejlige Drømme ind! . . . . Og den skønne tager min Hånd og følger mig, leder mig frem gennem lange Gange, hvor store Menneskeskarer råber Hurra, gennem lyse Haver, hvor tre hundrede unge Piger leger og ler, ind i en anden Sal, hvor alt er af lysende Smaragd.

Mine Skuldre var sunkne ned, helt til den ene Side, og jeg var kommet i Vane med at lude meget forover, når jeg gik, forat spare mit Bryst det lille, jeg kunde. Jeg havde undersøgt min Krop for et Par Dage siden, en Middagstid oppe mit Rum, og jeg havde stået og grædt hele Tiden over den.