United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
Her er jeg den første; ingen sidder mig næst; Og det, véd I, var mig altid til måde. I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt; men I ser, jeg er fro, mit sind er let. Se, derfor kunde I sparet jert komme til Solhaug; det vil jer kun lidet fromme. GUDMUND. Hvad mener I, fru Margit? GUDMUND. I véd, hvi jeg kommer? Og det er jer ikke med?
Med en Gang tager min Tanke ved et lunefuldt Indfald en mærkelig Retning, jeg føler mig greben af en sælsom Lyst til at gøre denne Dame bange, følge efter hende og fortrædige hende på en eller anden Måde. Jeg indhenter hende atter og går hende forbi, vender mig pludselig om og møder hende Ansigt til Ansigt, forat iagttage hende.
Manden holdt fremdeles Øje med mig, jeg havde kanske vakt hans Mistanke på en eller anden Måde; hvor jeg stod og gik havde jeg dette mistænksomme Blik efter mig, og jeg syntes ikke om at blive forfulgt af dette Menneske. Jeg vender om og drager mig atter hen til ham, ser på ham og siger: »Nådler.« Bare dette Ord: Nådler. Ikke mer.
Men nu er der netop anledning for dig til at bli' uafhængig, din egen herre i et og alt. GREGERS. Så? Og på hvad måde ? WERLE. Da jeg skrev dig til, at du så nødvendig måtte komme ind til byen nu straks hm GREGERS. Ja, hvad er det egentlig, du vil mig? Jeg har hele dagen gåt og ventet på at få vide det. WERLE. Jeg vil foreslå dig, at du går ind som deltager i firmaet. GREGERS. Jeg! I dit firma?
Her gik jeg med et Hoved, som der ikke fandtes Mage til i Landet, med et Par Næver, som Gud forsyne mig kunde male Bybud til Sigtemel, og sulted mig vanskabt midt i Kristiania By! Var der nogen Orden og Måde i det?
Og når de så kommer, og mener, at de har fåt klørne i grev Sture ha-ha-ha! NILS STENSSØN. Mit ? Jeg er jo ikke grev Sture. NILS LYKKE. Men I har kaldt almuen til våben. I har gjort oprørske løfter og vækket ufred i landet. NILS STENSSØN. Ej, det var jo kun for spøg! NILS LYKKE. Kong Gustav vil se sagen på en anden måde. NILS STENSSØN. Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger.
Det var jo alt dette her vanskelige, som du selv sa', hørte til, for at grunde det sande ægteskab. GREGERS. Men det er jo på en ganske anden måde, Hjalmar. Du vil da vel ikke sammenligne hverken dig eller hende med disse to ? Nå, du forstår mig nok. HJALMAR. Men jeg kan dog ikke komme fra, at der i alt dette er noget, som sårer og krænker min retsbevidsthed.
Dagens Ord
Andre Ser