United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !
FALK. Se, jeg står forladt af alle, har ingen ven, har krig med hver bekendt, mod mig er hadets hvasse spydsod vendt; sig, har De mod, med mig at stå og falde? min fremtidsvej går gennem skik og brug, hvor tusend hensyns lænker foden tvinger; der breder jeg, som alle andre, dug, og sætter ringen på min elsktes finger! Det vil De?
Hun satte sig lige ved Siden af mig i Sofaen og skøv Stolen bort med Foden, Og vi begyndte at passiare påny. »De har barberet Dem også iaften,« sagde hun. »De ser i det hele taget lidt bedre ud end sidst, men bare bitte lidt forresten; indbild Dem nu bare ikke . . . . Nej, sidst var De virkelig sjofel da. De gik ovenikøbet med en fæl Klud om Fingeren.
Det var stuepigen, som lukket op for os, og hun blev saa ræd da hun saa denne skrækkelige saarede manden, at hun slet ikke vilde slippe os ind, og hvis ikke foden min tilfældigvis var kommet imellem, saa tror jeg næsten hun havde klemt døren igjen for os. Men det var fruen selv som viste os ind i det smaa anretningsværelset mellem kjøkkenet og spisestuen. Og det var hun som varskuet gamle Hahn.
O, da maatte Jeg vel lytte! under Løvets Hæng mig snige, til hun Sangen havde endt, Jeg, som ei kan Foden flytte fra en Kvindes Harpespil, Jeg, som kunde Livet bort for Døden bytte, naar jeg hen kun maatte blunde under Kvindes Harpespil? Døren aaben stod.
Jeg kunde simpelthen ikke gå længer, kunde ikke engang rette mig op fra min skæve Stilling; således, som jeg var falden ind mod Væggen, således blev jeg stående, og jeg følte, at jeg begyndte at tabe Besindelsen. Min vanvittige Vrede forhøjedes blot ved dette Anfald af Udmattelse, og jeg løfted Foden og stamped i Fortouget.
HJALMAR. Nå, det er da ikke så underligt; hun har jo været skamskudt. GREGERS. Og så slæber hun lidt på foden. Eller er det ikke så? HJALMAR. Kanske en bitte liden smule. HEDVIG. Ja, for det var den foden, som hunden bed hende i.
Som om jeg aldrig havde set mine Sko før, giver jeg mig til at studere deres Udseende, deres Mimik, når jeg rørte på Foden, deres Form og de slidte Overdele, og jeg opdager, at deres Rynker og hvide Sømme giver dem Udtryk, meddeler dem Fysiognomi. Der var noget af mit eget Væsen gået over i disse Sko, de virked på mig som en Ånde mod mit Jeg, en pustende Del af mig selv . . . .
Dagens Ord
Andre Ser