Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 25. juli 2025
Nu, ærligt talt, herr Jens Bjelke, jeg har allerede havt noget sligt i tankerne lige fra vi mødtes i Trondhjem igår. JENS BJELKE. Var det derfor I overtalte mig til at skille mig ved krigsknægtene? NILS LYKKE. Både eders og mit ærend på Østråt kunde jo fremmes bedst uden dem; og så JENS BJELKE. Fanden besætte jer, havde jeg nær sagt! Og mig selv med!
Følger I eders eget hoved, så er bastesnoren eder ligeså viss, som grevenavnet og den gyldne kæde, dersom I forlader eder på mig. NILS STENSSØN. I et og alt! Se, her er min hånd, kære herre! Hjælp I mig med gode råd, så længe det er fornødent. Når det gælder at hugge løs, skal jeg nok berge mig selv. NILS LYKKE. Det er godt.
FINN. Ja, for en time siden kom her en fremmed mand. Har du set ham? FINN. Nej, det har nok ingen uden portvægteren, så vidt jeg véd. Han blev straks stedet for fru Inger, og hun NILS LYKKE. Nu? Hvad hun? Han er dog vel ikke allerede borte igen? FINN. Nej; men hun holder ham nok skjult inde i en af sine egne stuer, for NILS LYKKE. Det er godt. Se ikke så dumt på mig!
Jenny følte litt samvittighetsnag de sidste to maaneder hadde hun neppe set Cesca og allikevel var det gaat igjennem hende etpar ganger Cesca hadde det vanskelig visst. Men alle Jennys gode forsætter, at nu skulde hun se og faa snakke ordentlig med Cesca engang, de var liksom ikke blit til noget. Det var mørkt, da hun kom til byen. De var paa stationen og tok imot hende, moren, Bodil og Nils.
NILS STENSSØN. Ikke andet? I skal få ti eder, om I vil. NILS LYKKE. Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer. NILS STENSSØN. Nå ja, ja; jeg er alvorlig. NILS LYKKE. I Dalarne kaldte I eder grevesøn; ikke så? NILS STENSSØN. Ej, begynder I nu med det igen? Jeg har jo ærligt skriftet for eder NILS LYKKE. I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde, var sandhed. NILS STENSSØN. Sandhed? Hvor vil I nu hen?
NILS STENSSØN. Ja, det er netop knuden. NILS LYKKE. På feltfod? Hm! NILS STENSSØN. Nej, det var det jeg vilde sige: jeg har længe higet efter at se fru Inger Gyldenløve, som der går så stort et ry af. Det må være en herlig kvinde. Ikke sandt? Det eneste, jeg ikke kan finde mig i, er, at hun så forbandet nødig vil slå løs. NILS LYKKE. Slå løs?
Sandelig, jeg frygter stærkt for, at søvnen vil melde sig noget sent. Det stolte øje lader tankefuldt. Ah, hvis jeg turde vove NILS LYKKE. I fejler; jeg forfølger eder ikke. Jeg er selv forfulgt. ELINE. Er I? NILS LYKKE. Af mangehånde tanker. Derfor går det med søvnen, som med eder; den flyr mig. ELINE. Gå til vinduet, så vil I finde tidekort; et hav i storm Det kan jeg også finde hos eder.
Næsten havde jeg glemt det vigtigste af mit ærende. Men det er også vor høje værtindes skyld. Ved bordet forstod hun så kløgtigt og så lifligt at sysselsætte sine gæster FRU INGER. At I ej længer kom ihug, hvad der førte eder hid? Det glæder mig; thi så var just min agt. Jeg tænkte, at skulde min gæst, Nils Lykke, finde sig vel tilmode på Østråt, så måtte han NILS LYKKE. Hvilket, frue?
JENS BJELKE. Å, véd I hvad, det ædelmod var nu ikke så stort endda. I havde jo hals og hånd over dem allesammen. Men lige meget; siden jeg nu engang har faret galt afsted, så ser jeg helst, at I tar sagen på jer. Dog, det er et ord, findes den unge grev Sture på Østråt, så skaffer I ham frem død eller levende! NILS LYKKE. Lyslevende skal I have ham. Jeg agter ialfald ikke at slå ham ihjel.
NILS LYKKE. Først fordrer jeg, at I skal kalde den nordenfjeldske almue under våben for at støtte de misfornøjede i Sverig. FRU INGER. Og dernæst ? NILS LYKKE. at I virker for, at den unge grev Sture kan blive indsat i sin slægts rettigheder som Sverigs styrer. FRU INGER. Han? I fordrer, at jeg ? Også vi vilde være vel tjent dermed. NILS LYKKE. I betænker eder, min frue?
Dagens Ord
Andre Ser