båden

Oppdatert: 3. mai 2025

Bær mig over; sink ej båden; jag den rastløs frem mod den tause fyrstes rige, alle skyggers hjem. Tvedelt vejen går dernede! jeg skal vandre stum imod venstre Mod Elysium! O, hvor dette lyse billed fylder mig med gru! Det er hende selv! Aurelia, sig mig, lever du? Ja, jeg lever for at stilne dine smerters sø, lever for at lægge barmen mod dit bryst og dø. CATILINA. O, du lever!

Henrik Ibsen - Catilina

"Vor næste kærlighed", "vor næste viv", "vort næste måltid" og "vort næste liv", se, den forsynlighed , som heri ligger, den er det, som gør glædens søn til tigger. Så langt du ser, forstygger den vor tid, den dræber nydelsen af øjeblikket; du har ej ro, før du får båden vrikket imod den "næste" strand med slæb og slid; men er du fremme, mon du da tør hvile? Nej, du må atter mod et "næste" ile.

Henrik Ibsen - Kærlighedens Komedie