United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Jeg ønsker at tale med Student Pettersensagde jeg og vilde ind; »jeg ved hans Værelse.« »Student Pettersengentager Pigen. Om det var ham, som boed Kvisten? Han var flyttet. Ja, hun vidste ikke hvorhen; men han havde bedt om at sine Breve sendt ned til Hermansen i Toldbodgaden, og Pigen nævnte Numret.

Pigen boed i Køkkenet, hvor hun også sov om Natten. Jeg nærmed mig med megen Modvilje Døren og banked ; ingen svared, dog hørte jeg Stemmer indenfor. Manden sagde ikke et Ord, da jeg trådte ind, besvared ikke engang min Hilsen; han blot ligegyldigt mig, som om jeg ikke vedkom ham.

Havde jeg ikke søgt Pladse og hørt Forelæsninger og skrevet Avisartikler og læst og arbejdet Nat og Dag, som en gal Mand? Og havde jeg ikke levet som en Gnier, spist Brød og Melk, når jeg havde meget, Brød, når jeg havde lidet, og sultet, når jeg ingenting havde? Boed jeg Hotel, havde jeg en Suite Værelser i første Etage?

Sneen var borte; allevegne Liv og Lyst og glade Ansigter, Smil og Latter. Fra Fontænerne steg Vandstrålerne op i Buer, gyldne af Solen, blålige af den blålige Himmel . . . . Ved Middagstid gik jeg ud fra mit Logi i Tomtegaden, hvor jeg fremdeles boed og havde det godt, og begav mig ud i Byen.

Var det nogen Ting i Verden jeg haded, var det at lægge mig før Klokken tolv om Natten. Ja, ser De der! tog hun altså denne Tur sådan om Aftenerne, når hun ikke havde noget at forsømme med det; hun boed oppe St. Olafs Plads . . . . »Ylajaliråbte jeg. »Hvadbehager?« »Jeg sagde bare Ylajali . . . . Godt og vel, fortsætHun boed oppe St.

Der boed ingen ind ad denne Port, foruden en tre, fire Hester og mig; det var forøvrigt en Stald og et Blikkenslagerværksted . . . . Hun var ganske vist Vildspor, desværre, når hun ledte efter nogen her. Da vender hun Ansigtet bort og siger: »Jeg leder ikke efter nogen, jeg bare står her, det faldt mig ind . . . .« Hun holdt inde.

et Udloft boed jeg, i et Blikkenslagerværksted, som Gud og Hvermand havde rømt ud af sidste Vinter, fordi det sneed derind. jeg kunde aldeles ikke begribe mig det hele! Alt dette gik jeg og tænkte , og der var ikke meget som en Gnist af Ondskab eller Misundelighed eller Bitterhed i min Tanke.

Der blev nok en Råd . . . . Således gik jeg og talte, indtil jeg næsten fik mig selv til at gæde af Rørelse. Bare ikke blive anholdt! Cisler? Var det måske et højere Fingerpeg? Hans Navn havde faldt mig ind uden Grund, og han boed langt borte; men jeg vilde dog opsøge ham, sagte og hvile iblandt. Jeg kendte Stedet, jeg havde været der ofte, købt mange Noder i de gode Dage.