United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu dræbte du min trygge tro på venskab. CURIUS. Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej med skånsel længer ! Lev, min Curius! Stå op! Du fejled; jeg tilgiver dig. O, Catilina, se mig sønderknust ! Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster. Snart bryder Romer-hæren ind i lejren; den er på vejen; den er allevegne. CATILINA. Og vennerne i staden ?
HJALMAR. Jeg kan opvække hans selvfølelse fra de døde, i det jeg hæver det ekdalske navn til ære og værdighed igen. GREGERS. Det er altså din livsopgave. HJALMAR. Ja. Jeg vil redde den skibbrudne mand. For skibbrud led han allerede da uvejret brød løs over ham. Da disse forfærdelige undersøgelserne stod på, var han ikke længer sig selv.
Som her du ser mig, er jeg ikke længer hin Furia, hin vilde, harmoptændte, du engang elsked CATILINA. Hader du mig ej? FURIA. Nu ikke mere.
Ja, om London ud var død, om dets Millioner gjøre Ende paa den Kamp de føre mod den grønnende Natur, stedse flyttende sin Muur længer ud i Landets Skjød, og om de forlode det, mylrende ad alle Stræder, Orme liig, der alt har ædt, Staden, som bestaaer af Stæder, levnende det Øde, som over Eufrats London kom, over stolte Babylon, Ninive og Ktesifon: da, da inden Somre faa vilde Engellands Vedbende seirende tilbagevende, brolagt Gade sønder slaa, over London-Bridge sig spænde, sammenknytte Lordens Borg Kartistens Hytte, rundt St.
»Å, lån mig en halv Krones Penge på mine Briller!« sagde jeg; »jeg skal løse dem ind om et Par Dage, sikkert.« »Hvad? Nej, det er jo Stålbriller?« »Ja.« »Nej, det kan jeg ikke.« »Å, nej. De kan vel ikke det. Det var i Grunden bare Spøg også. Nej, jeg har et Tæppe med, som jeg egentlig ikke har noget Brug for længer, og det faldt mig ind, at De kunde ville skille mig af med det.«
GREGERS. Men De har sagtens ikke så megen fritid; De går vel på skolen. HEDVIG. Nej, ikke nu længer; for far er ræd, jeg skal fordærve øjnene. GREGERS. Nå, så læser han altså selv med Dem. HEDVIG. Far har lovet, at han vilde læse med mig; men han har ikke fåt tid til det endnu. GREGERS. Men er der da ikke nogen anden, som hjælper Dem lidt?
Da vi igen kom op til Fontænen, sagtned jeg lidt mine Skridt, jeg vidste, at jeg ikke fik følge med længer. »Ja, nu må De altså vende om,« sagde hun og standsed. »Ja, jeg må vel det,« svared jeg. Men lidt efter mente hun, at jeg nok kunde være med til Porten. Herregud, der var da ikke noget galt i det. Vel? »Nej,« sagde jeg. Men da vi stod ved Porten, trængte al min Elendighed igen ind på mig.
NILS LYKKE. Hos sin fosterfader. FRU INGER. Endnu hos sin fosterfader. O, denne ubønhørlige mand ! Altid har han nægtet mig . Men det må ikke længer blive således ved! Hjælp mig, Olaf Skaktavl! OLAF SKAKTAVL. Jeg? NILS LYKKE. Det vil ej være fornødent, såfremt I kun FRU INGER. Hør mig, herr rigsråd! Hvad I véd, det skal I vide tilbunds. Og I også, gamle trofaste ven! Nu vel da!
MARGIT. Ja, ja, du fatter det ikke; lige godt GUDMUND. Nu, hvis det er sådan fat, dersom dette vilde liv ikke huger dig længer, så vil jeg skænke dig det bedste råd, som nogen ven har i eje; fæst dig en ærbar ungmø til hustru. KNUT. Se, se. Og hvis jeg nu sagde dig, at det er lige det samme, jeg har tænkt på? GUDMUND. Held og lykke da, Knut Gæsling! Og nu må du vide, at også jeg KNUT. Du?
GREGERS. Og der inde på loftet trives den nu så inderlig vel. HJALMAR. Ja, så utrolig vel, du. Den er ble't fed. Nå, den har jo nu også været så længe der inde, at den har glemt det rigtige vilde liv; og det er bare det, som det kommer an på. GREGERS. Du har visst ret i det, Hjalmar. Lad den bare aldrig få se himmel og hav . Men jeg tør nok ikke bli' længer; for jeg tror, din far sover.
Dagens Ord
Andre Ser