United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Aa kjære, gjør ingen uleilighed for min skyld, jeg klarer mig saa godt med glasset. Du er jo ren i munden vel,» sagde Dick. For at afværge uveir skjød jeg ind: «Jonas sidder her og fortæller mig om dengangen du bjerget russefinnen udenfor Marstenen.» «Jeg bjerget?
GULDSTAD. Ej længer, frue, end det kan sig skikke; jeg klarer sagen til gensidigt held. Blot et minut på tomandshånd FRU HALM. Nu vel! Han flytter virkelig! STYVER. Skal jeg holde fruen! STRÅMAND. Med selskab, mener jeg. FRU STRÅMAND. Hvor er du, Stråmand? Find på et par ord, som kan fængsle dem, en ting, som er lidt morsom! Har fruen læst departementets bønskrift? STRÅMAND. Nu? FALK. Nu?
„Intet særligt! At Tania er bleven valgt til Medlem af vor Liga, véd du jo! Jeg haaber, vi har vundet en god Ven i hende!“ „Ja, det er jeg overbevist om!“ sagde Andrey med Varme. „Hun har allerede arbejdet en Tid i Narva Distriktet og klarer sig brillant af en Begynder at være,“ vedblev Helene. „Det er Skade, at hun saa snart maa forlade Byen!“
Det er bare det at længer ute er der skyer, og da vil de prøve at gjemme sig for os. Men vi skal hænge i, det kan de forlate sig paa! Gaa til kanonen, du, er du snild, jeg blir her saa længe motorerne klarer sig alene. Og saa sprænger vi disse udyrene i filler!“ Flyvemaskinen var kommet over fjeldet. Da svinget Dale den og satte tilhavs.
Han brød sig slet ikke om at Trumpen begyndte at brøle om «hjælp» alt det han orket. Dick kastet et foragtelig blik udenbords. «Lad ham gaa tilbunds. Det er jo bare en søndfjording,» sagde han ligegyldig. «Aa, Gud bevare mig arme synder,» stønnet han. «Træk mig op. Jeg klarer ikke at holde mig oppe længere nu.» «Aa jo da.
Min salig mand på listen står blandt forloverne ! Ja, din fortielse af faktum er det, som forvolder tvisten. I referater har det megen vægt at ordne kronologisk og korrekt. Men jeg kan aldrig få det i mit hode, hvor de kom af det Å, du skal vel betænke ét, min gode: Man trænger ej, hvor kærligheden troner; to ømme hjerter klarer sig med lidt. FRU HALM. Og så, forstår sig, tog de på kredit
Det har ingen nød, Hedvig; når bare din far må få beholde sin helse, så HEDVIG. Å nej, far; nu skal du ikke snakke så stygt. HJALMAR. Hvad er det, han tar sig for, du? HEDVIG. Det skal visst bli' en ny vej op til vandtrauget. HJALMAR. Aldrig i verden klarer han det på egen hånd! Og så skal jeg være fordømt til at sidde her ! Lad mig få penselen, far; jeg kan nok.
Han måtte undskylde, at jeg havde heftet ham bort med dette . . . . Jeg bukker og tager i Dørvrideren. »Hvis De trænger det,« siger han, »så kan De heller få lidt i Forskud. De kan jo skrive for det.« Nu havde han jo set, at jeg ikke dued til at skrive, hans Tilbud ydmyged mig derfor lidt, og jeg svared: »Nej, Tak, jeg klarer mig endda en Stund. Takker ellers så meget. Farvel!«
Du klarer det længe endnu,» sagde Ratje, han gav den ulykkelige Trumpen en ny dukkert. «Hvormeget var det du fik hos Hansen?» spurgte Ratje, da han kom op igjen. «Jeg fik ikke en øre, hører du,» jamret det udenbords. Atter slakket Ratje et par alen paa linen. «Hvormeget var det du fik?» kom det uforstyrreligt. «Ti kroner,» skreg han langs skibssiden i sin yderste nød.