Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 22. oktober 2025
Redaktøren sidder ved sit Bord, med Ansigtet mod Vinduet og Pennen i Hånden, færdig til at skrive. Da han hører min forpustede Hilsen, vender han sig halvt om, ser lidt på mig, ryster på Hovedet og siger: »Ja, jeg har ikke fået Tid til at læse Deres Skitse endda.« Jeg blir så glad over, at han da ialfald ikke endnu har kasseret den, at jeg svarer: »Nej, kære, det forstår jeg nok.
Gem den, siger jeg! I forstår mig ikke. Fru Inger tviler ingenlunde om, at I er hendes barn; men, ja, se eder om; se al denne rigdom; se alle disse mægtige forfædre og frænder, hvis billeder prunker både højt og lavt på alle vægge; og endelig hun selv, denne stolte kvinde, der er vant til at byde som den første adelsfrue i riget.
GINA. Men sig mig nu, Ekdal, hvad havde der ble't af dig, hvis du ikke havde fåt en slig kone, som jeg? HJALMAR. En slig ! GINA. Ja, for jeg har da altid været ligesom lidt mere kontant og suffisant end du. Nå, det forstår sig, jeg er jo også de par år ældre. HJALMAR. Hvad der var ble't af mig! GINA. For du var da på alskens gale veje, den tiden du traf mig først; det kan du vel ikke nægte for.
Jeg vil ikke vide af det, forstår De, og De kan gå Deres Vej alle, som ikke hører hjemme her. Jeg vil have Fred i min egen Lejlighed, har jeg tænkt!« Jeg sagde intet, jeg lukked slet ikke Munden op, men satte mig nede ved Døren igen og hørte på Larmen. Alle skråled med, endog Børnene og Tjenestepigen, som vilde forklare, hvordan hele Striden var begyndt.
NILS STENSSØN. Nu ja, I forstår mig nok; jeg mener, at hun så nødig vil tage hånd i med, for at drive de fremmede herremænd ud af landet. NILS LYKKE. Ja, det har I ret i. Men nu får I gøre, hvad I kan, så går det nok. NILS STENSSØN. Jeg? Ja, Gud bedre så sandt; det skulde stort hjælpe, om jeg NILS LYKKE. Da er det dog selsomt, at I gæster hende, når I ikke har bedre håb.
GULDSTAD. Skade blot, han harker. FRØKEN SKÆRE. Nu kommer han med frue FRU HALM. Og med arvinger FALK. At more dem i forvejen lidt, de hulde, for siden får han begge hænder fulde med svenske spørsmål og med statsrådsgarvinger; jo, jeg forstår. FRU HALM. Det er en mand, herr Falk! GULDSTAD. Ja, i sin ungdom var han nu en skalk. Nå så, herr Guldstad!
NILS STENSSØN. Hvad mener I med det? Hør, kender I fru Inger? NILS LYKKE. Forstår sig; siden jeg er hendes gæst, så NILS STENSSØN. Ja, derfor er det jo slet ikke sagt, at I kender hende. Jeg er også hendes gæst og har dog aldrig set så meget som hendes skygge engang. NILS LYKKE. Men I véd dog at fortælle NILS STENSSØN. hvad hvermand snakker om? Ja, det er rimeligt.
Jo, peg på målet, og jeg sætter over! Men da må målet være springet værd. Et Kalifornien bag ørkensandet, hvis ikke, blir man, hvor man er, i landet. Nå, jeg forstår Dem; det er tidens fejl. Ja netop tidens! Hvorfor sætte sejl, når ingen luftning stryger over fjorden?
GINA. Gud forlade Dem, herr Werle. Men jeg forstår ikke dette. HJALMAR. Hvad forstår du ikke? GREGERS. Så stort et opgør, -et opgør, som en hel ny livsførelse skal grundes på, en livsførelse, et samliv, i sandhed og uden al fortielse HJALMAR. Ja, jeg ved det nok; jeg ved det så godt.
NILS STENSSØN. Ikke andet? I skal få ti eder, om I vil. NILS LYKKE. Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer. NILS STENSSØN. Nå ja, ja; jeg er alvorlig. NILS LYKKE. I Dalarne kaldte I eder grevesøn; ikke så? NILS STENSSØN. Ej, begynder I nu med det igen? Jeg har jo ærligt skriftet for eder NILS LYKKE. I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde, var sandhed. NILS STENSSØN. Sandhed? Hvor vil I nu hen?
Dagens Ord
Andre Ser