United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han tok om hende kysset hele hendes ansigt, badet det med kys. Hun stod viljeløs. Men hun hvisket allikevel om en stund: «Ikke gjør det, Gunnar er du snilHan slap hende tøvende: «Hvorfor maa jeg ikke gjøre det?» «Fordi det er dig. Hadde det været en anden som var mig likegyldig vet jeg ikke, om jeg gad gjøre motstandGunnar tok hendes haand, og de gik frem og tilbake i maaneskinnet.

NILS STENSSØN. Se, her har I dem allesammen. kender I vel indholdet? NILS STENSSØN. Nej, herre, jeg læser ikke gerne skrift; det har sine årsager. NILS LYKKE. Forstår; I har mest lagt vind våbenhåndværket. Oplysninger, mere end tilstrækkelige for at komme efter, hvad der er i gære. Det kunde jeg tænke. Ja, ved Kristi blod, det står der! Dog har han til dette øjemed kun lidet bådet os.

Toget suste forbi smaa lunefuldt forrevne og brustne knauser av rød granit. Fjorden tindret frem imellem i glimt av ubrutt, lysende asurblaat. Opefter fjeldet klorte furuen sig fast med eftermiddagssol paa røde, malmerne stammer og mørkegrønne, metalblanke kroner. Det var liksom alting skinnet efter badet under snesmeltningen.

Litt til kunde hun ligge og dovne hun krøp helt under teppet igjen og boret kindet ned i puten. «Jenny sover duFransiska aapnet døren uten at banke. Hun kom bort til sengen og famlet i mørket efter venindens ansigt klappet hende: «Træt?» «Neida. Nu skal jeg staa op.» «Naar kom du hjem da?» «Ved tretiden. Jeg var ute i Prati og badet for middag og saa spiste jeg derborte ved Ripettaen, du vet.

Som paa kommando vendte alle sine øine mot fjeldet. De muntre morgenstraaler, budbringere om den kommende dag, spændtes ut over hele havet, og badet pludselig fjeldtoppen som de stod og stirret forventningsfulde op imot, i

BJØRN. Hvorfor ikke? FINN. Selv har du sagt det: vor sidste riddersmand er død og borte. BJØRN. Den forbandede skelm, han har øjnene med sig overalt. lidt har det da bådet, alt det jeg søgte at dølge og dække. Hun er i folkemunde; det vil ikke vare længe, før hver mand råber, at BJØRN. Er det jer, jomfru Eline? ELINE. Hør fortæl mig et af dine eventyr; jeg véd, du kan flere end dem, som

Gram fulgte hende ditut og reiste tilbake til Kjøbenhavn om kvelden. Saa var hun endelig alene . Hun hadde leiet ubeset. Mens hun laa i Kjøbenhavn og malte, hadde hun været i landsbyen en dag med nogen kamerater; de hadde spist paa kroen og badet nede i klitterne.