United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hemmeligheden skal ikke komme over min mund, før I selv løser mig. Men hun er min moder! Forbandet! NILS STENSSØN. Tilhest! Han véd ikke, hvad han gør. Ikke så, herr ridder, ikke så! NILS LYKKE. Hvad mener I? Stille! Lad ingen mærke, at der er uro i høvedsmændenes lejr. Peder Kanzlers tillid har I vundet ved en djævelsk list, som jeg ikke mægter gennemskue.
NILS STENSSØN. Ligesålidt, som I kender mig; thi jeg sværger eder ved Gud Fader selv: jeg er ikke grev Sture! NILS LYKKE. Alvorligt, herre? NILS STENSSØN. Så sandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg nægte det, hvis så var? NILS LYKKE. Men hvor er da grev Sture? Ikke så? NILS LYKKE. Mig? Nu da, hvor er han? NILS LYKKE. Deroppe? Fru Inger holder ham skjult på loftet?
NILS STENSSØN. Nu ja, I forstår mig nok; jeg mener, at hun så nødig vil tage hånd i med, for at drive de fremmede herremænd ud af landet. NILS LYKKE. Ja, det har I ret i. Men nu får I gøre, hvad I kan, så går det nok. NILS STENSSØN. Jeg? Ja, Gud bedre så sandt; det skulde stort hjælpe, om jeg NILS LYKKE. Da er det dog selsomt, at I gæster hende, når I ikke har bedre håb.
NILS STENSSØN. Jeg har nok bragt eder vigtige budskaber, kan jeg skønne. Ja, ja, Peder Kanzler har mange jern i ilden, siges der. Her er tusend veje at slå ind på. Ifald jeg ? Nej, det var for usikkert. Men dersom ? Ah, dersom jeg ? Det skal voves! NILS LYKKE. Ja, det skulde jeg mene. I har givet mig lutter herrekort på hånden, damer og knægter og
Se, her er endnu en kande vin tilovers. Lidt at spise finder I vel også. Nu; tag for eder; I kan trænge til at styrke jer. NILS STENSSØN. I har ret, herre; det vilde ikke være så ilde. Det er jo et herremandsliv I fører her! Når man, som jeg, har sovet på den bare jord og levet af brød og vand i fire-fem dage NILS STENSSØN. Grevelige sale ?
Jeg sagde altså til mig selv: da du nu må ind på Østråt ikveld, om du så skal gå gennem ild og vand, så kan du jo sagtens også krybe gennem vinduet. NILS STENSSØN. Om det var? Ja, det skulde jeg mene. Jeg lar nødig vente på mig, skal jeg sige eder. NILS LYKKE. Aha, fru Inger Gyldenløve venter eder altså? NILS STENSSØN. Fru Inger Gyldenløve? NILS STENSSØN. Sig mig, hører I til huset?
NILS LYKKE. Ja, lad os ikke strides derom. Men her skal jeg vise eder en fuldgod helgen at gøre løfte til. NILS LYKKE. Hvad nu? NILS STENSSØN. Billedet der ! Det er jo mig selv! NILS LYKKE. Det er den gamle Sten Sture, således, som han i sine yngre år gik og stod her i livet. NILS STENSSØN. Sten Sture! Og ligheden ? Og jeg talte sandhed, da jeg kaldte mig grevesøn, sagde I? Var det ikke så?
Ville lokke fru Inger i fælden, og så gavne hendes sag på det bedste, styrke hendes gunst hos almuen ! Ah, jeg kunde fristes til at give mig den onde selv i vold, om han skaffed mig fingre i grev Sture NILS STENSSØN. Guds fred, herre! NILS LYKKE. Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang, I der har valgt jer. NILS STENSSØN. Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var jo lukket.
NILS LYKKE. Så var det. NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Jeg er NILS LYKKE. I er Sten Stures søn, herre! NILS LYKKE. Også på mødrene-side er I adelsbåren. Peder Kanzler har talt usandt, hvis han har sagt, at en fattig bondehustru var eders moder. NILS STENSSØN. Selsomt; vidunderligt! Men kan jeg da også tro ? NILS LYKKE. Alt, hvad jeg siger eder, kan I tro.
Jeg vil være som de andre adelige junkere. Hør, sig mig, véd hun, at jeg er her? I har vel forberedt hende? NILS LYKKE. Ja, visst nok har jeg det, men NILS STENSSØN. Nu? NILS LYKKE. hun vil ikke kendes ved jer som søn. NILS STENSSØN. Vil hun ikke kendes ved mig? Men hun er jo min moder. Jeg har båret den fra mine tidligste år. Den må hun vel vide besked om. NILS LYKKE. Gem ringen, menneske!
Dagens Ord
Andre Ser