United States or French Southern Territories ? Vote for the TOP Country of the Week !


STRÅMAND. Det var og fordi hun skulde bort fra hovedstadens goder; men da vi havde samlet nogle skillinger, og da vi havde fåt de første tvillinger, gik det over. Bravo! De er stor som taler! Hold De derfor Deres ord! Skal mennesket forsage? Falk fortæller, at kaldet ikke er ringe heller; var det jo? FALK. Nej, pastor

HJALMAR. I visse tilfælde er det umuligt at sætte sig ud over de ideale krav. Som familieforsørger jeg jo vri' og vånde mig under det. For du kan tro, det er sandelig ikke spøg for en ubemidlet mand at skulle indfri en mangeårig gældsfordring, som der, at sige, havdé lagt sig glemselens støv over. Men det får være det samme; mennesket i mig kræver også sin ret.

O Tilfælde underligt, som maa mere synes hjemme i et Fee- og Alfe-Digt, end i vore haarde Dage, da med tør prosaisk Stemme Alt fortælles som det skeer, strengt og strikte som det monne sig tildrage, med Forbud imod at digte; og hvor Mennesket, skjøndt Aand, ikkun troer hvad Øjet seer og hvorpaa det fat kan tage med den tunge plumpe Haand. ...O Tilfælde, sandt og skjønt!

Da det var pastor Reiersons sidste tale i Glenfield, gjengir vi den i sin helhet: „Jesus har i den forutgaaende del av bergprækenen ført sine tilhørere frem til den trange port, idet han har fremholdt loven med sit hellige krav til mennesket. I dette avsnit retter han en indtrængende formaning til folket om at gaa ind igjennem porten og bli frelst.

Studenten skildret noget av synden og elendigheten i verden og nævnte drukkenskapslasten som en av de største aarsaker til saa mange unges fald. Han skildret med levende farver, hvorledes mennesket med en udødelig sjæl kan falde saa dypt, at de kommer ned paa dyrets standpunkt og forsøker at mætte sin sjæl med verdens svinemask.

Men naar nu jeg engang vover Tankerne at give Rum: Han, som boer herovenover, hvilken Deel mon Han vel ejer i den hele Lykkes Sum, som paa Mennesket kan falde? og hvormeget deri vejer det som Folk Tilfælde kalde? ...o naar Sligt jeg tænker paa, mine Tvivl som Møllestene hvirvlende i Hovdet gaae, knusende min Barndoms rene skjære Tro til Støv og Røg, og min Tunge maa dem tjene viljeløs til gudløst Spøg.