United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg ringled en Smule med mine Penge i Lommen og bød hende uden videre med på et Glas Vin et eller andet Sted . . . . i Betragtning af, at Vinteren var kommet, he-he . . . . Det behøved ikke at tage lang Tid . . . . Men det vilde hun vel ikke? Å, nej, Tak, det gik vel ikke an. Nej, det kunde hun ikke gøre.
»Hans Fader Justus , en middelmaadig Maler, gav ham den første Underviisning; men siden gik han i Lære hos Naturen, der bød ham sine skjønneste Døttre til Mønstre. Han er Blomsterrigets Rafael; dets Beboere fremstillede han med uefterlignelig Troskab. Hans Blomstre prange i de skjønneste Farver og i naturlig Friskhed, som om Duggen just havde udgydet sine Perler over dem.
Sir Ralph bød gjestfrit om sine yndlingscigar, og foreslog saa at de skulde ha sig en passiar om hvordan de skulde gripe saken an. De sat saa hyggelig og røkte i den lille salong, hvor de elektriske lamper lyste festlig op, netop en beleilig stund til at holde et litet krigsraad. At de maatte vente og se solopgangen, var nu i ethvert tilfælde sikkert.
Jeg kunde nok tænke mig, at Peder Kanzler havde sin hånd med i legen. Jeg søgte ham op og bød ham min bistand; han har kendt mig i tidligere dage, som I véd. Han vidste, jeg var at lide på; og så skikked han mig hid. Véd I, at ? OLAF SKAKTAVL. Ja vel véd jeg. Jeg véd alt. Det er jo for at træffe ham, at Peder Kanzler skikked mig hid. FRU INGER. Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl, umuligt!
Efterpaa bød han de nys ankomne prestefolk hver sin stol tæt ind til alterringen. Programmet bestod av en liten velkomsttale av W. U. Nelson, flere sange av sangkoret og en festtale av pastor Carl Johnson. W. U. kunde dog ikke si meget.
MANLIUS. Her, Catilina, har du dine venner; i lejren slog jeg larm, som nys du bød CATILINA. Har du dem sagt ? MANLIUS. De kender nu vor stilling. STATILIUS. Vi kender den, og vi skal følge dig med sværd i hånd til kamp om liv og død. CATILINA. Jeg takker eder, tapre våbenbrødre!
SIGURD. Farlig tør den blive, denne færd til Gunnars gård. DAGNY. Farlig? Tænker du at Gunnar ? SIGURD. Gunnar er bold og brav; nej, nej, men bedre var det, ifald jeg havde faret herfra uden at gæste ham. DAGNY. Du gør mig ræd! Sigurd, hvad er det? SIGURD. Svar mig først på et. Den guldring, som jeg engang gav dig, hvor har du den? Her om armen; du bød mig bære den.
Med smil og øjekast de bød dig ind at sove, som de selv CATILINA. Ja, hvis jeg kunde! FURIA. Vær trøstig, genfærd af en fordums helt; din hvilestund er nær. Kom; bøj dit hoved; nu vil jeg smykke dig med sejrens krans. CATILINA. Fy, hvad er det? En valmuekrans ! Nu, ja, er ikke valmuer smukke? De vil lyse omkring din pande som en bræm af blod. CATILINA. Kast kransen væk! Jeg hader dette røde.
Dagens Ord
Andre Ser