Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 19. juni 2025
Ah, hvad byder den? Og skulde han, den kække Catilina, vel skælve for en kvindes anslag? Nej; til redningsværk endnu i denne stund! Vent, Furia; jeg drager dig af graven til livet, gjaldt det end mit eget liv! "Ah, så har Nemesis jo hørt mit råb; selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved." Så lød det jo fra sværmerindens læber. Forunderligt!
Samtidig skrev hun, at hun reiste sydover samme aften og at han ikke maatte vente at høre fra hende, før hun var blit litt roligere: «Du skal ikke ængste dig for mig,» skrev hun, «jeg er forsaavidt noksaa rolig og fattet nu og, men grænsesløst bedrøvet naturligvis.» Dette brev krydset et fra Gert Gram. Hans lød: Min lille Jenny! Tak for dit sidste brev.
Det var stationsagenten i byen som vilde tale med pastor Skarping. „Her er et telegram for Dem,“ lød det. „Hvorfra,“ spurtes der. „Fra Harrisville, Mont.,“ var svaret. „Vær snil og læs telegrammet.“ Agenten læste følgende: „Reierson died this morning from ’flu’. Will bring him to Glenfield for burial Tuesday.“ Mrs. J. S. Reierson.
Stemmen lød utydelig, fordi han stod bøiet. Endnu et øiebliks taushet. Saa kom det: „Der ligger noget nede i den et skrin, ser det ut til.“ Blyskrinet. De deroppe stod og holdt pusten av bare spænding der hørte de Longleys stemme igjen: „Det er et skrin, et flatt, langt skrin.“ Sir Ralph var den første som fik mælet igjen: „Ser det ut som det har været aapnet?“
BJØRN. Det lød for mig, som om hun sagde: "næsten tror jeg, han alt har været for længe på Østråt". FRU INGER. Og ridderen? Hvor er han? BJØRN. Jeg tænker, han er inde på sit kammer i portfløjen. FRU INGER. Det er godt. Jeg har færdigt, hvad jeg agter at give ham med. Gå ind til ham og sig, at jeg venter ham her i salen.
„Det er sandt, hvad har jeg her at gøre?“ tænkte Andrey. „Vi maa se at sagtne vore Skridt, saa at vi faar de andre foran os!“ Men næppe havde han faaet tænkt denne Tanke til Ende, førend hele Skaren kastede sig over ham med løftede Hænder og skummende af Harme. „Forræder!“ lød det fra alle Sider, og Czaren, som nu var bleven til Taras Kostrov, greb ham heftigt i Skulderen og rystede ham.
GUNNAR. Tvær lød talen hvorhelst jeg kom; min færd mod Kåre var lidet hæderlig, blev der sagt; hm, der blev sagt andre ting med, som jeg ikke kan nævne; jeg er jo en forhånet mand; det er mig påsagt at jeg har øvet nidingsværk; det holdes nu for skændsel at dele sag med mig. SIGURD. Længe skal det ikke holdes for skændsel; før kvælden kommer, skal du være mandstærk nok mod Kåre. GUNNAR. Sigurd!
Det lød heller ikke rigtigt. Du kan jo ikke hykle, din Nar! Ja , skal du sige, ja, jeg har anråbt min Gud Fader! og du skal få til den ynkeligste Melodi på dine Ord, som du nogensinde har hørt. Så, op igjen! Ja, det var bedre. Men du må sukke, sukke som en krampesyg Hest. Så!
Hun sagde noget, det lød for mig som: »Jeg er glad i Dem alligevel!« Hun sagde det meget lavt og utydeligt, måske hørte jeg ikke rigtig, hun sagde kanske ikke just de Ord; men hun kasted sig heftigt om min Hals, holdt begge Armene om min Hals en liden Stund, strakte sig endog en Smule på Tæerne, forat række godt op, og stod således måske et helt Minut.
Dagens Ord
Andre Ser