United States or Algeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Her bor jeg i en Gård, hvor der er en Stald nedenunder og et Blikkenslagerværksted ovenpå; Porten er stængt om Natten, og ingen, ingen kan lukke den op hvorfor skulde jeg så ikke tabe mine Nøgler? Jeg er våd som en Hund, lidt sulten, ganske bitte lidt sulten, og lidt latterligt træt i Knæerne hvorfor skulde jeg så ikke tabe dem?
Inspektøren, som gerne vilde forhandle lidt alene med sin Mand, svarede: „Jo, min Søn, hvis det kan more dig, saa gaa du kun; men ikke for langt bort, vi trænger snart igen til din Hjælp.“
Såsnart jeg var kommet lidt ovenpå, vilde jeg ikke være nogen Mand noget Tæppe skyldig; kanske begyndte jeg allerede idag en Artikel om Fremtidens Forbrydelser eller om Viljens Frihed, hvadsomhelst, noget læseværdigt noget, som jeg vilde få ti Kroner for mindst . . . . Og ved Tanken på denne Artikel følte jeg mig med en Gang gennemstrømmet af Trang til at tage fat straks og øse af min fulde Hjærne; jeg vilde finde mig et passende Sted i Slotsparken og ikke hvile, før jeg havde fået den færdig.
Hun hindred mig endog fra at gå hjem og få mig lidt Mælk på Tungen, en ny Skefuld Mælk, som jeg kanske kunde få beholde. Hvorfor vendte hun mig ikke Ryggen og lod mig gå Pokker ivold? . . . . Jeg blev fortvivlet; min Håbløshed bragte mig til det yderste, og jeg sagde: »De burde i Grunden ikke gå sammen med mig. Frøken; jeg prostituerer Dem midt for alle Folks Øjne bare ved min Dragt.
Se, her er endnu en kande vin tilovers. Lidt at spise finder I vel også. Nu; tag for eder; I kan trænge til at styrke jer. NILS STENSSØN. I har ret, herre; det vilde ikke være så ilde. Det er jo et herremandsliv I fører her! Når man, som jeg, har sovet på den bare jord og levet af brød og vand i fire-fem dage NILS STENSSØN. Grevelige sale ?
Men min Smerte og min Vrede, bleven rasende dernede, rented ind deroppe blot liden Trøst, men mere Spot. Paa et tvundet Toug man pegte, som paa Storemasten legte. «Lidt af den, om meer du stønner, og paany saa i Kaschot!» Unge Midshipmænd, selv Sønner, trak paa Skuldren kun til Svar ad min Tale om min Fa'r.
HJALMAR. Ja. FRU SØRBY. Hils Gina. HJALMAR. Tak. FRU SØRBY. Og sig, at jeg ser op til hende en af dagene. HJALMAR. Jo, tak. Jeg vil forsvinde ubemærket. Nå, fik så den gamle noget med? PETTERSEN. Ja da; jeg ståk til ham en flaske konjak. FRU SØRBY. Å, De kunde da fundet på noget bedre. PETTERSEN. Nej da, fru Sørby; konjak er det bedste, han ved. Skal vi kanske spille lidt sammen, fru Sørby?
Jeg løfted mit Hoved og følte med mig selv Velsignelsen af at kunne bevare min Sti ren. Ved Stortingsplads mødte jeg en Pige, som stirred meget stivt på mig, idet jeg kom på Siden af hende. »Godaften!« sagde jeg. »Godaften!« Hun standsed. Hm. Om hun var ude og gik så sent? Var det nu ikke lidt resikabelt for en ung Dame at gå på Karl Johan på denne Tid af Døgnet? Ikke?
HJALMAR. Å nej tænk, at jeg skulde glemme det! HEDVIG. Nej, du vil bare narre mig, far! Å, det er skam af dig! Hvor har du det henne? HJALMAR. Jo så sandelig glemte jeg det ikke. Men bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig. Å mor, mor! GINA. Ser du; når du bare gir tid, så HEDVIG. Det der? Det er jo bare et papir. HJALMAR. Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen.
Havde ikke min himmelske Fader sørget for mig, som for Spurvene under Himlen, og vist mig den Nåde at pege på sin ringe Tjener? Gud havde stukket sin Finger ned i mit Nervenet og lempeligt, ganske løseligt bragt lidt Uorden i Trådene. Og Gud havde trukket sin Finger tilbage, og der var Trevler og fine Rodtråde på Fingeren af mine Nervers Tråde.
Dagens Ord
Andre Ser