Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 8. juni 2025
Jeg satte mig med Albuerne på mine Knæ og Hovedet i Hænderne; i denne sammentrukne Stilling havde jeg det godt og følte ikke længer den lille Gnaven i Brystet.
Det tykkes mig som en drøm, alt, hvad her er hændt i denne nat. O, men det er en fager drøm! Jeg er så let om brystet. Der er ikke længer bitterhed og had i min hu. Jeg vil gøre al min uret god igen. Jeg har været ukærlig mod min moder. Imorgen går jeg ind til hende; hun må forlade mig, hvad jeg har fejlet. NILS LYKKE. Og give sit minde til vor pakt. ELINE. Det vil hun. O, jeg tror det visst.
Hvilende i en stor bronsekiste med æreslegionens kors og republikkens stor-armés medalje paa brystet blev Buffalo Bills lik ført gjennem Denvers gater, eskortert av tropper; 70 cowboys, allesammen gamle venner av den avdøde, marsjerte efter kisten. To av dem førte mellem sig hans hvite hingst med den gamle speiders pistoler hængende fra sadelhornet.
Det er jo bare egoisme av mig, at jeg ikke under ham det at dø, inden han var begyndt at skjønne den aller mindste smule. Han kunde bare titte efter lyset og skrike naar han trængte byttes paa eller var sulten. Og han jafset likegodt efter kindet mit som efter brystet . Han kjendte mig ikke endda ikke ordentlig ialfald.
»Ja, lad mig få kysse Dem på Brystet først, så.« »Er De gal? Så, begynd nu!« »Nej, kære, lad mig nu få Lov til det først!« »Hm. Nej, ikke først . . . . Siden kanske . . . . Jeg vil høre, hvad De er for et Menneske . . . . Å, jeg er sikker på, det er forfærdeligt!«
Det var bare sådant dejligt Guds Vejr, og så vilde jeg gå herud og hilse på ham.« Der stod jeg og der stod hun. Jeg satte med Vilje Brystet frem, forat gøre hende opmærksom på Knappenålen, der holdt min Frakke sammen; jeg bad hende med Øjnene om at se, hvad jeg var kommet for; men Staklen forstod ingen Ting. Et dejligt Guds Vejr, ja. Om ikke Fruen var hjemme heller?
...Gentlemen fra Norge, hvor i den friske Folkestamme ingen svælgende fordærvet Adels-Snylteplante groer, sugende hvad i sin Sved Folkets, kun af Fromhed feige, stærke Arme har erhvervet, ædende som Kræftens seige snigende og sorte Flamme, tærende som Raadenhed... ...Gentlemen ifra et Land, fattigt, men saa lykkeligt, at det har ei Adelsmand i Europa som et Digt, som en Gyldenalders Rest ja, hvad kanskee der er bedst, frit for Guldets Adel, fuld af et værre Overmod: Fødslens kræver, om saa lysted, Denne kjøber for sit Guld Folkets Døttres Uskylds Blod, Konen Manden ifra Brystet, og til Alting Lovens Tysthed... Gentlemen, det skal I høre af min stakkels Hustrus Skriften, skjøndt det er en sand Forgiften af et nordisk, skyldløst Øre.
«Ikke en øre betaler jeg. Gaa Deres vei. Jeg vil ikke se Dem for mine øine.» «Jovist betaler De. Hvis ikke er historien udover hele byen imorgen. Og Jonas Ratje aflægger ed paa at den er sand. Save?» Da forglemte Hinken sig til den grad, at han hug haanden i brystet paa Ratje for egenhændig at kaste ham paa dør. Men det skulde han ikke have gjort.
Dagens Ord
Andre Ser