United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han fortalte Begivenhederne der nede fra, men undgik saa meget som muligt de mest gribende Enkeltheder; selve Eksekutionen berørte han næsten ikke, idet han sagde, at hun jo allerede havde læst alt det i Aviserne. Mest opholdt han sig ved sine egne personlige Eventyr, som nu, da de var endte godt, nærmest var fornøjelige.

Han nikkede tavst, og saa stod det pludselig klart for hende, at Sagen nærmede sig sin Afslutning, og at dette var deres sidste Møde. Hun bøjede Hovedet og tav stille; men Andrey begyndte nu i en rolig forretningsmæssig Tone at fortælle alle Enkeltheder ved Attentatet, som om det var det mest naturlige og behagelige Samtale-Emne for dem begge.

De gav Oplysning on de nærmere Enkeltheder ved Andreys Rejse, idet de nævnede Navne og Adresser paa de Folk, som han skulde henvende sig til ved Ankomsten til St. Petersborg og ved den russiske Grænse. Andrey afskrev omhyggeligt alle Adresserne paa et lille Stykke Papir, som han gemte i sin Portemonnæ, for at lære dem udenad, inden han rejste. Nu havde de den samlede Mængde Cifre tilbage at tyde.

Hvilket Flugtforsøg er ikke risikabelt, Andrey?“ spurgte Zina. „Men se her, jeg skal vise dig, at denne Vandring, som du kalder den slet ikke er saa farlig endda!“ og hun tegnede paa et nyt Stykke Papir en Plan over det Indre af Fængslet, som hun kendte til dets mindste Enkeltheder. Der var for Tiden ni politiske Fanger i Dubravniks Fængsel.

GREGERS. Hvad tid omtrent tror du den opfindelsen kan bli' færdig? HJALMAR. Nej, herre gud, du ikke spørge mig om sådanne enkeltheder som tiden. En opfindelse, det er noget, som en ikke helt og holdent er herre over selv. Det kommer for en stor del an inspirationen, en indskydelse, og det er næsten umulig forhånd at beregne, hvad tid den indtræder. GREGERS. Men fremad går det da vel?

Saa begyndte han med dæmpet, behersket Stemme at fortælle alle Enkeltheder; men efterhaanden, som han skred frem i sin Beretning, blev han heftigere, og da han endelig naaede til selve Kampen, var han i fuldstændig Ekstase. Midt i Nattens Stilhed havde Politiet forsøgt at trænge ind i Zinas Hus, hvor Vasily nu ogsaa boede.

GINA. Jøss', hvor har du da været henne med de to ranglefanterne? HJALMAR. Å, spørg mig ikke om uvæsentlige ting. Tror du, jeg er i stemning til at huske enkeltheder? GINA. Bare du ikke har forkølet dig, Ekdal. Du er en skurk, Relling! En kæltring er du! Ah, skændige forfører! Kunde jeg sandt nogen til at snigmyrde dig! Her er en tår varmt, om du kunde ha' lyst.

GREGERS. Nej, nej, det sa' også din kone nu nylig. HJALMAR. Jeg svor, at skulde jeg vie mine kræfter til den håndtering, skulde jeg også hæve den højt, at den blev både til en kunst og til en videnskab. Og beslutted jeg at gøre den mærkelige opfindelsen. GREGERS. Og hvad består den opfindelsen i? Hvad går den ud ? HJALMAR. Ja, kære, du ikke spørge således om enkeltheder endnu.

Uagtet han endnu levede, var i fuld Besiddelse af sin aandelige og fysiske Kraft, havde han en besynderlig, næsten haandgribelig Følelse af at være en død Mand. Det var med en fremmeds rolige, lidt medlidende Overlegenhed, at han tænkte paa alle dem, der stod ham nær, og paa alt omkring sig. Hele hans Liv laa i dets mindste Enkeltheder saa mærkværdig klart for ham.