Petter Hendrickson hadde klippet ut et stykke som pastor Reierson selv hadde skrevet i et lægmandsblad som kaldes „Klokkeviseren“. Det hadde til overskrift: „Stubber fra Montana“ og lød delvis som følger: „Vi trives godt herute paa Buffalo reservationen. Her er frisk luft og god jordbund og folk flytter ind hver uke.
Jenny Jenny Jenny hendes lyse navn hørte han i hvert av vaarens fuglefløit, og hun var død . Hun laa dernede i mørket. En lok av hendes lyse haar hadde han klippet av, og han bar den inde i lommeboken. Han kunde ta den op og la den funkle i solen og de smaa fattige gnister var alt, hvad solen nu kunde naa og tænde av hele hendes svære, skinnende haar. Hun var død og borte.
„De har klippet Haaret af hende for nemmere at kunne hænge hende,“ gaar det endelig op for ham.
Og hun tænkte altid paa det samme husket de dage, hun hadde hat gutten den første tiden, den matte, fredelige lykke, mens hun laa og frisknet til siden, da hun sat oppe og frau Schlessinger viste hende tilrette med at bade og stelle og klæ og reve ham og da de reiste sammen til Warnemünde for at kjøpe fint tøi og blonder og baand, og hun kom hjem og klippet og sydde og tegnet og broderte gutten hendes skulde ha nogen fine klær istedetfor det tarvelige færdigkjøpte, hun hadde bestilt fra Berlin.