gærde

Oppdatert: 16. august 2026

Sønner syv, så fagre, fostred mellem sværde, værned vikings hvide hår, som gævest gærde. Nu er gærdet jævnet, mine sønner døde; glædeløs står gubben, og hans hus står øde. Thorolf, du, min yngste! Boldest blandt de bolde! Lidet gad jeg klage, fik jeg dig beholde! Vén du var, som våren, mod din fader kærlig, arted dig at ældes til en helt så herlig.

Henrik Ibsen - Hærmændene på Helgeland: Med anmerkninger av stud. mag. Birger Knudsen