Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 3. juli 2025
Skal jeg tro han er klog eller galen, efter den vis han har faret frem på? Først sætte ondt blod i bønderne; love dem bistand og guld og grønne skoge; og så, når det kommer til stykket, løbe sin vej og krybe i skjul bag et kvindeskørt! Forresten angrer det mig, rent ud sagt, at jeg fulgte eders råd og ikke gik frem efter mit eget hoved.
Men hvad forehavendet med ridderen angår, så tykkes det mig, at I frister et voveligt spil. Dersom I nu forregned eder? Dersom eders datter ? Thi der siges jo, at ingen kvinde mægter stå sig imod denne snigende djævel. FRU INGER. Min datter? Tror I, at hun ? Nej, vær kun tryg; jeg kender Eline bedre. Alt, hvad hun har hørt til hans pris, har gjort hende hadsk imod ham.
Hvad kræves? Ej andet, end en mand med mod og fasthed, som går i spidsen NOGLE. Nævn os slig en mand! LENTULUS. Og hvis jeg nævner ham, og han står frem, vil I så kåre ham til eders fører? NOGLE. Ja, vi vil kåre ham! ANDRE. Ja, ja; det vil vi! STATILIUS. Så nævn ham, ven! LENTULUS. Hvad om det var mig selv? GABINIUS. Dig selv? COEPARIUS. Du, Lentulus ! Du vil os føre? LENTULUS. Jeg vil.
På Jæmtelandsfjeldet er mit hår bleven gråt. Jeg har lånt hus hos ulv og bjørn. I ser, fru Inger, jeg trænger eder ikke; men både adel og almue har eder behov. FRU INGER. Det gamle omkvæd. OLAF SKAKTAVL. Ja, det klinger ilde i eders øren, det véd jeg nok; men I får høre det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er uro påfærde. I Dalarne skal det bryde løs. FRU INGER. Jeg véd det.
Hun vil ikke lokke mig ud på en falddør. Aha! FRU INGER. og min tak fordi I forud har ladet mig vide eders komme. NILS LYKKE. Ikke mere end min skyldighed. Jeg havde grunde til at formode, at mit komme vilde overraske eder FRU INGER. I sandhed, herr rigsråd, deri har I ikke taget fejl. Jeg havde visselig mindst af alle ventet at se Nils Lykke som gæst på Østråt.
OLAF SKAKTAVL. Peder Kanzler vægred sig ved at nævne det. Han sagde kun, at udsendingen skulde møde mig på Østråt tredje kvelden efter Mortens-messe FRU INGER. Rigtig; det er just som ikveld. OLAF SKAKTAVL. Han skulde bringe brevskaber med. Af dem og af eders egen mund kunde jeg erfare, hvem han var. FRU INGER. Så lad mig følge jer til eders gæstekammer. I trænger til at kvæge og hege jer.
I lyste som en sol mellem jomfruer små; så viden om land eders ry monne gå; fuldt vel er I endnu så fager en kvinde. Men Solhaugs frue, kan jeg mærke, har glemt den fattige frænde. Så umildt er I stemt, I, der engang var så vennesæl tilsinde.
Jeg har aldrig givet mig af med at lægge anslag op. Det er det , som I skal hjælpe mig med. I er kløgtig nok til det. Jeg har kun to arme og mit værge. FRU INGER. Eders værge er rustent, Olaf Skaktavl! Alle værger i Norge er rustne. OLAF SKAKTAVL. Det er vel derfor, at visse folk bare strider med tungen. Inger Gyldenløve, I har stærkt forandret eder.
Det må derfor ikke krænke jer, om min lid til eders gode løfter trænger til at støttes lidt bedre, forinden jeg lægger velfærd og gods i eders hænder. NILS LYKKE. For dette øjemed vilde et længere ophold på Østråt neppe være til nogen nytte; thi jeg agter intet yderligere forsøg at gøre på at rokke eders beslutning. FRU INGER. Da ynker jeg eder af et oprigtigt hjerte.
Altid snøvled den Franzos: «Eders Naade, den Matros ganske sporløst er forsvunden, som en Steen, der gaaer til Bunden; Drengen ude var og foer siden han var nævestor; Fremmede Gud veed hvorfra alt forlængst i Huset boede: Moer og Datter, stille Kvinder; artige bevares ja! særligen for Britterinder; men, naar Alt han skulde sige, som han i sit Hjerte tro'ede, var hans Mening: ei saa lige de hinandens Ord forstode.»
Dagens Ord
Andre Ser