Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 21. november 2025
De stod litt og saa paa hinanden. «Hvorfor vilde du ikke lukke op ista?» spurte han. Jenny svarte ikke. «Hørte du ikke jeg banket?» «Jo. Men jeg hadde ikke lyst at snakke med dig da.» Han saa paa hendes haandkuffert: «Skal du reise ut til din mor?» Jenny betænkte sig litt: «Nei. Jeg tænkte at reise til Holmestrand et par dage. Jeg vilde skrevet og bedt dig komme ned.
Dog, vogt dig, Catilina; vid, jeg skimter ieennem fremtids-dækket, hvad det dølger; blandt stjerner skrevet læser jeg din skæbne! CATILINA. Min skæbne læser du? Så tyd den da! SKYGGEN. Nej, først bag dødens dunkle port forsvinder dæmringen, som hylles omkring hvad grufuldt og hvad stort af fremtids-bølgerne bortskylles.
Og hendes mund, som ikke stod et øieblik, og hendes lille graa flette, som strittet, og hendes hvite nattrøie med takkelidserne og hendes underskjørt av rosa og graastripet flonel med de broderte tunger forneden. Og det lille værelse med gipsreliefferne i messingrammer. Hun hadde skrevet til Heggen om sin store lykke.
Ogsaa for Deres skyld saa De ikke fik spydigheter og ubehagelighet. Det er nu engang slik, at bare det at hun vet, jeg liker nogen særlig en dame da er nok til at hun faar imot vedkommende . De synes, det er rart . Men De forstaar det?» «Jo,» sa Jenny spakt. «Ja farvel da Jenny. Jeg er glad for Helges skyld tror De det?» Hun hadde skrevet til Helge kvelden før og fortalt om sit besøk i hans hjem.
»Det er da også forbandet, så vredent dette er skrevet!« sagde jeg fortvivlet. »Her står Gud hjælpe mig simpelthen fem Sekstendele Ost. He-he, har man hørt Magen! Ja, her kan De se selv!« »Ja,« svared Madamen, »de plejer at skrive så. Det er Nøgleosten. Jo, det er korrekt! Fem Sekstendele er altså fem Lod«
Og der stod gloser i bokens marg tæt, tæt, langs det sørgmodig lystige karnevalsdigt . «Hvor ungdommen er vakker som flygter straks» . Selv de mest almindelige ord var skrevet op. Gunnar maatte ha prøvet at læse det, straks han var kommet til Italien før han kunde noget av sproget. Hun saa efter paa titelbladet: G. Heggen, Firenze 1903 stod der. Det var før hun kjendte ham.
Da jeg stod i graven, da jeg på skillevejen mellem livet og døden vakled, næste stund beredt at gæste underverdnen, se, da greb en selsom gysning mig; jeg véd ej selv ; der foregik en underlig forvandling; bort flød mit had, min hævn, min hele sjæl; hvert minde svandt og hver en jordisk higen; kun navnet "Catilina" skrevet står med ildskrift, rødt, som fordum, i min barm. CATILINA. Forunderligt!
Å, ja, jeg havde jo havt det meget bedre dengang end nu; en Nat havde jeg skrevet en Føljeton til ti Kroner, nu kunde jeg ikke skrive noget mer, jeg kunde aldeles ikke skrive noget mer, mit Hoved blev straks tomt, såsnart jeg forsøgte. Ja, jeg vilde have en Ende på det nu! Og jeg gik og gik.
«Nei.» Og hun kysset ham paa munden og bøiet hans hode ned og kysset ham bak begge ørerne. «Men Fransiska da du Helge,» sa Jenny pludselig, mens de sat og snakket ved et glas likør efter kaffen. «Ja! Ja du visste det vel paa forhaand; hun hadde vel skrevet det til dig?» Jenny rystet paa hodet. «Ikke et ord.
«Ja, jeg saa, De hadde skrevet Dem ind oppe i foreningen.» Hun blev litt rød i det samme, for hun kom til at tænke paa, om han trodde, hun hadde undersøkt det. «Ja, jeg tror, det er pent. Igrunden er der faa navn, som er pene eller stygge, ikkesandt? Hvis man kjender nogen, som heter det, kommer det an paa, om man liker dem eller ikke.
Dagens Ord
Andre Ser