United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kan du ikke forstaa . Før, saa længe jeg bare syntes, din mor var urimelig og ja simpel jeg kunde late som ingenting overfor hende . Men nu du skulde ikke sagt det Helge selv om du tar feil . Jeg kan ikke gaa ditop mere skal jeg ha det at gruble over om hun har et skin av ret jeg blir usikker, jeg vet, jeg kan ikke møte hende jeg kommer til at bli som en der er skyldig »
Ret betænkt vilde jeg ikke forgribe mig på Kant; jeg kunde jo undgå det, jeg behøved blot at gøre en ganske umærkelig Bøjning, når jeg kom til Spørgsmålet Tid og Rum; men Renan vilde jeg ikke svare for, gamle Sognepræst Renan . . . . Under alle Omstændigheder galdt det at gøre en Artikel på så og så mange Spalter; den ubetalte Husleje, Værtindens lange Blik om Morgenen, når jeg traf hende i Trapperne, pinte mig hele Dagen og dukked frem igen endog i mine glade Stunder, når jeg ellers ikke havde en mørk Tanke.
Repin havde længe iagttaget disse foruroligende Symptomer og var ikke i Tvivl om, at der igen var nye, frygtelige Planer i Gære. For et Par Dage siden havde han truffet Tania i en fælles Vens Hus, hvor han dog ikke havde haft Anledning til at tale alene med hende; men hendes nedtrykte, forgræmmede Udseende havde bekræftet hans værste Mistanke. Det maatte være noget ganske overordentlig farligt, der forestod; thi han havde aldrig før set sit Barn se saaledes
Bestrålt af lys fra lampen og fra kronen hun passer dejligt til dekorationen! Vær min i Herrens vårlige natur; De kommer tidsnok i det gyldne bur. Der trives damen, men der sygner kvinden, og ene hende elsker jeg i Dem.
Hønsene har jo også så mange, som de har været kyllinger sammen med; men hun er kommen så rent bort fra alle sine, hun. Og så er det jo alt det svært forunderlige ved vildanden. Der er ingen, som kender hende; og ingen, som ved, hvor hun er fra heller. GREGERS. Og så har hun været på havsens bund. GREGERS. Hvad skulde jeg ellers sige? HEDVIG. De kunde sige havets bund eller havbunden.
„Antager du mig da virkelig for saa letsindig?“ spurgte hun endelig med skælvende Stemme og taarefyldte Øjne. Dette Syn fyldte ham med sviende Selvbebrejdelse, og han var ved at kaste sig paa Knæ for hende og bede hende om Tilgivelse; men det var, som om en ond Aand havde faaet Magt over hans Hjerte og nu igen lagde Gift og Galde i hans Ord.
Da hændte det sig en kvæld at der var drikkelag, og svor da hin stolte kvinde at ingen mand skulde eje hende, uden den, der øved et storværk, som hun nævnte. Højt slog da Sigurds bryst af fryd; thi han kendte kraft i sig til at øve dåden; men Gunnar tok ham i enrum, nævnte om sin elskov; Sigurd taug med sin, og gik så til Sigurd, Sigurd! SIGURD. Det er den.
Han vilde have givet meget for at se Blikket i hendes Øjne, han var vis paa, at de ogsaa maatte være som Tanias; men den unge Pige var saa optaget af at se paa sin Ledsager, at han hele Tiden kun havde hende i Profil. Parret gik videre, drejede om et Hjørne og forsvandt. Hos Andrey havde dette Møde vakt Følelser og Minder, som ban troede for stedse var stedte til Hvile i hans Bryst.
Saalænge hun hadde levet alene med moren i den drivhushete luft av ømhet og omsorg og drøm, hadde hun været frygtsom ræd hunder, ræd sporvogner, ræd fyrstikker, ræd alting. Moren turde neppe la hende gaa alene paa skolen. Og hun hadde været ømskindet for legemlig smerte. Det første Berner gjorde var at ta jentungen med paa skogen.
Heggen blev igjen et øieblik efter de andre. Jenny aapnet balkondøren for tobaksrøken. Hun stod litt og saa ut. Himlen var graablek alt med et svakt rødgult skjær ned mot hustakene. Det var bitende koldt. Heggen kom bort til hende: «Ja tak for naa da. Det var den julekvelden. Hvad tænker du paa?» «At det er julemorgen.» «Ja. Det er noksaa rart, du.»
Dagens Ord
Andre Ser