United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !


Sogningen hoppet i baaden sin uden at tænke paa følgerne, og Ratje, som straks var med paa noterne, stødte den fra borde med kraft og eftertryk. Der sad sogningen. Ratje tog roret igjen og satte efter synderne, som han halte indenbords lidt mere haardhændt end strengt taget nødvendig.

Al deres medfødte gutteondskab tog fart, og mens bugserbaaden halte ind paa dem, saa det høist kunde vare et minut endnu, brugte de dette minut til at varpe overbord aarer og øskar, tofter og tiljer. Alt som løst var slang de bortover sjøen saalangt de orket. Sogningen stod og saa paa ødelæggelsens vederstyggelighed og bandte saa blaa luen stod ham ud af halsen. Hu! Han skulde lære de banditterne!

Saa gik han ud paa dækket og halte slæberen indenbords. Først da det var gjort, tog han en smækker line, kveilet den op i haanden og kastet den over til Trumpen, som skreg unævnelige ting til ham oppe fra skuden. Det viste sig at linen var for kort, og alt det Trumpen strakte sig, saa naaede han den ikke, den faldt i sjøen.

Tag dine raadne skillinger og se til at pille dig iland og det lidt fortere end fort. Din udspekulerte gorilla. Har jeg sagt fem kroner, eller har jeg sagt fire kroner og femti øre? Kom iland, hører du, straks paa flyvende flekkenSogningen sagde ikke mere. Han halte op pungen igjen og lagde den sidste femtiøringen ved siden af de andre pengene.

FRU STRÅMAND. Nej, den er lig en blomst, som var net; bi lidt den var nok grå nej, violet; hvad hed den nu ? Lad se den ligned dem, som ; nej, det er mærkeligt, hvor jeg er glemsom. STYVER. Hvert blomsterbilled går halte ben. Den ligner snarere en blomster potte . ad gangen har den ikkun plads for én, men efterhånden kan den rumme otte.

Aeroplanet halte ogsaa hurtig ind paa sit bytte, og da de der saa at de var forfulgt, lot de en hel del vandballast gaa overbord, og begyndte hurtig at stige i det haab, uten tvil, at undgaa angrep saa høit oppe i luften. Men Daleklatretresolut efter. „Det er otte av de røverne der ombord,“ fortalte Sir Ralph, som nu hadde kikkerten; „og de løper op og ned i gondolen som mus i en fælde.

Han halte op en stor hestehandlerportemonæ og talte forsigtig op paa hyttetaget fire kroner og femti øre. Endnu i dette hellige øieblik maatte han prutte. «Det er alt jeg har. Du lyt gjøre det for detsagde han afgjørende og stak portemonæen i lommen igjen. Men da vaagnet Ratje. «Aa du din skidne, stinkende bondeknøl, er det mig du vil holde for nar?