United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg hører graven til; hist er mit hjem; jeg er en flygtning fra de dødes dale; med dagens komme må jeg ned til dem. Du tror mig ikke. Tror ej, jeg har siddet i Plutons sal imellem blege skygger? jeg siger dig, jeg var der ganske nylig, hinsides floden og de sorte sumpe. CURIUS. Så før mig did! FURIA. Dig? CURIUS. Ja; jeg følger villig, går selv din vej igennem dødens nat! FURIA. Det kan ej ske.
DAGNY. Nej, jeg får friste et råd til; jeg kender ham. Højlagt har du dine sønner; men du er jo skald; det sømmer sig at kvæde til deres minde. Kvæde? Nej, nej; igår kunde jeg det; idag er jeg for gammel. DAGNY. Det må du dog; hæderlige mænd var dine sønner alle; et kvæde må siges om dem, og det kan ingen i ætten uden du. Kvæde? Hvad tykkes dig , Sigurd?
Og når han kommer, vil jeg følge ham; da gør vi begge overfarten sammen, betræder begge Plutons stille sal. Jeg og som skygge følge skal hans skygge, hvor Catilina er, må Furia være! Som åreslag det lyder. Det er de dødes færgemand, der kommer at hente mig. Nej, her her vil jeg vente! FURIA. Vær hilset, Charon! Er du alt beredt at føre mig som gæst til dødens haller? Her vil jeg vente!
Høvisk må I te jer, når I rider til gilde; øksen skal I hjemme bag stuedøren stille; I véd, den sidder løs i jer hånd, når mjød og øl har gjort jer panden fortumlet og rød. Ærbare kvinder skal I lade med fred; lad hvermand beholde sit eje; I må ikke frækt skikke nogen den besked, at hvis han er klog, så tar han ligskjorten med, når han færdes på eders veje.
ØRNULF. Ikke skulde du spotte med det, Hjørdis; hvad Gunnar har gjort turde være klog mands gerning, såfremt du hindrer forliget. HJØRDIS. Lykken råder for livet. Lad times hvad der vil; men heller vil jeg falde, end frelse livet ved fejgt forlig. DAGNY. Sigurd giver bod og vil ikke kaldes ringere mand for det. HJØRDIS. Sigurd må selv vide bedst, hvad hans hæder kan tåle.
I har mere kløgt, end alle vi andre tilhobe. Der er min hånd; kan hænde der er skellig grund for alle de hvasse ord, I sagde mig. MARGIT. Det må jeg lide; nu er I jo alt på god vej til at bedre jer. Og hør så et ord til. Vi holder gilde her på Solhaug idag. KNUT. Gilde? BENGT. Ja, herr Gæsling. I skal vide, det er vor bryllupsdag; idag for tre år siden blev jeg fru Margits Mand.
MARGIT. Før det skal ske, vil jeg ikke fordølge, I må skille jer af med jert ravende følge. I må ikke længer med skrig og med larm jage rundt bygden tilhest og i karm; I må døve den gru, som langvejs står af Knut Gæslings komme til bryllupsgård.
SIGURD. Du tænker jeg er dig gram af hjertet. Hjørdis, det er sidste gang, vi tales ved; der er noget, som nager mig lig en sot, og på den vis kan jeg ikke rejse; du må kende mig bedre. HJØRDIS. Hvad vil du? SIGURD. Fortælle dig en saga. HJØRDIS. Er den tung? SIGURD. Tung som livet selv. Ved du, at livet kan være tungt? SIGURD. Døm om det, når min saga er ude.
GINA. Han roder da vel ikke med gløderne derude? HEDVIG. Henter du varmt vand, bedstefar? EKDAL. Ja, jeg gør. Skal bruge det til noget. Jeg må skrive; og så er blækket ble't jørmet som en grød, hm. GINA. Men bedstefar skulde da spise kveldsmaden først. Den er jo sat ind. EKDAL. Det får være det samme med kveldsmaden, Gina. Har svært travlt, siger jeg.
Du må da vide, at den tid tykkes nærme sig, som det danske rigsråd gennem mange år har virket for, den tid, mener jeg, da de kan give vore rettigheder og vor frihed det sidste stød. Se, derfor gælder det FRU INGER. Nej; det gælder at vinde råderum. I København er rådet nu forsamlet for at overlægge, hvorledes de bedst kan gribe sågen an.
Dagens Ord
Andre Ser