Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 11. oktober 2025
Jeg har med ødsel hånd bortskænket dem, som løsepenge for hans frihed. Om de nu kunde vindes tilbage? Vilde det fortørne himlen, om jeg ? Skal jeg tro, det kunde kalde nye trængsler ned over mig, ifald jeg ? Hvem véd; hvem véd! Det tør være sikrest at forsage. Det må være nok. Jeg vil søge hvile. Alle de forvovne tanker, dem vil jeg sove fra mig. Jeg må afsted.
DAGNY. Fordølges skal det ikke mere; jeg taug indtil du håned min fader og mine faldne brødre; jeg taug mens Ørnulf var inde; thi han skulde ikke høre at Thorolf faldt for en nidings hånd; men nu; pris aldrig Gunnar for hin dåd på Island; thi Gunnar er ræd! Sigurd! MÆNGDEN. Sigurd! Sigurd øved dåden! Gunnar, er det sandt! Det er du ikke, Gunnar! Det har du aldrig været! Afsted herfra!
ØRNULF. Det sagde han! Ha, ha, nu skjønner jeg; Gunnar har skikket sin søn bort, Kåre ligger i ufred med ham THOROLF. Og nu roer han efter og dræber gutten! Afsted alle; det bytte vil vi strides om! THOROLF. Hvad har du isinde? ØRNULF. Lad mig om det; det skal blive mig, og ikke Kåre, som tager hævn! THOROLF. Jeg går med dig! ØRNULF. Nej, du følger Sigurd og din søster til Gunnars gård.
Jeg må afsted! ELINE. Men hvorhen? O, Nils Lykke, hvad dølger du ? NILS LYKKE. Imorgen, Eline ; thi, ved Gud, da kommer jeg igen. Nu hurtig, hvor er løngangen, som du nævnte? ELINE. Gennem gravkælderen. Se, her er lemmen NILS LYKKE. Gravkælderen! ELINE. Gå frem gennem gangen indtil kisten med dødningehovedet og det sorte kors; det er Lucias Fy ! ELINE. Hvad siger du? NILS LYKKE. O, intet.
Svanhild står ved altanen. Falk kommer fra højre med nogle bøger og en skrivemappe under armen. FALK. Det er jo resten? OPPASSEREN. Ja, nu tror jeg neppe det fattes andet, end en liden skræppe og sommerfrakken. FALK. Godt; det tar jeg med på ryggen, når jeg går. Kom så afsted; se her er mappen. OPPASSEREN. Der er lås for, ser jeg. FALK. Ja, der er lås for, Sivert. OPPASSEREN. Godt.
Du vil, min Catilina! Hvilken fryd, o, mere rig, end dette bryst kan rumme! Så lad det ske! Endnu i denne nat afsted vi drager CATILINA. Hvorhen skal vi drage? Nævn mig den plet, hvor hjemlig jeg tør lægge til ro mit hoved! AURELIA. Kan du sådan tale?
AURELIA. O, forstød mig ikke! Ved al min elskov, jeg besværger dig, lad os ej skilles, Catilina! CATILINA. Ti! Mit bryst er dødt, mit blik er blindt for elskov. Fra livets gøgleværk jeg vender øjet, og ser kun mod den store blege stjerne på eftermælets himmel! AURELIA. Milde guder! Og nu afsted! MANLIUS. Hist lyder våbenbrag. FLERE STEMMER. De nærmer sig. CATILINA. Godt! vi vil kækt dem møde.
NILS LYKKE. Nu, og hvad tog I jer så videre for? NILS STENSSØN. Jeg? Jeg spiste og drak og levede godt. Det var bare skade, at jeg måtte så snart afsted igen. Men da jeg fór over grænsen ha-ha-ha så loved jeg dem, at jeg snart skulde komme tilbage med tre-fire tusend mand eller hvor mange det nu var, og så skulde det rigtig gå løs. NILS LYKKE. Og det faldt eder ikke ind, at I handlede ubesindigt?
NILS LYKKE. Men nu kan I jo hvile eder ud her på Østråt, så længe, som I lyster. Kan jeg virkelig det? Jeg skal da ikke så snart afsted igen? NILS LYKKE. Ja, jeg véd ikke. Det maa I vel selv bedst kunne svare på. Jeg, for min del, skulde ikke have noget imod at slå mig ned her for det første; men NILS LYKKE. men I er ikke i et og alt eders egen herre? Der gives andre hverv og andre anliggender ?
Fór sammen af skræk, da jeg nævnte Sten Stures søn. Og så? Hm! Er fru Inger troskyldig løbet i fælden, så vil ikke Nils Sture gøre mange vanskeligheder. Et ungt blod, uden al sindighed og omtanke . Med mit løfte om bistand drager han afsted. Uheldigvis snapper Jens Bjelke ham op på vejen, og det hele forehavende er kvalt. Og så? Så et skridt videre, til fromme for os selv.
Dagens Ord
Andre Ser