United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Herre, min Gud og Faderråbte jeg i Smærte, og jeg gentog dette Råb mange Gange i Træk, uden at sige mer. Vinden rasled i Løvet, det trak op til Uvejr. Jeg sad endnu en Stund og stirred fortabt mine Papirer, lagde dem sammen og stak dem langsomt i Lommen. Det blev køligt, og jeg havde ingen Vest mere; jeg knapped Frakken helt op i Halsen og stak Hænderne i Lommen.

Jeg var også temmelig kvalm. Mit Hår vådt og koldt om min Pande; jeg rejste mig Albuen og ned Hovedpuden: vådt Hår også igen den, i små Dotter. Mine Fødder havde hovnet op inde i Skoene i Løbet af Natten, men de smærted ikke, jeg kunde blot ikke røre Tæerne stort, de var blevne for stive.

Jonas Ratje tændte sin pibe og gik om paa styrbords side af styrehuset, hvor han stillet sig op med begge hænderne i bukselommerne og stirret over mod Fæstningskaien med en bister og fortænkt mine i sit ellers saa joviale fjæs. Ratje havde sin bestemte hensigt med denne manøvre. Han var en mand, som i det hele taget sjelden gjorde noget uden bestemt hensigt.

Saa betalte jeg Værtinden, pakkede mine Sager og vilde endelig gaa hen til jer. Men hvad ser jeg nede paa Gaden? Min Politimand, der forsøger at skjule sig bag et Hjørne. „Aha!“ tænker jeg, „er du der igen, din Rævepels?“ Og saa maa jeg selvfølgelig af Sted til Jernbanen. Jeg springer ind i en Droske, han i en anden, i

Men nu står mine Øjne pludselig i Vand ved »Kommandørens« Venlighed, og jeg harker og hoster forbittret, forat gøre mig stærk. »Kommandøren« støder en Gang i Næsen; han står og ser mig. »Har De noget at leve af imens, dasiger han. »Nejsvarer jeg, »jeg har ikke det heller. Jeg har ikke spist endda idag, men . . . . . .

«Og du blev hos hende » sa Jenny lavt. «Vi hadde barna. Jeg indsaa ikke dengang, at jeg ikke kunde vente at faa den ringeste indflydelse over mine egne barn. Slet ikke, naar en anden end deres mor eiet hele mit hjerte og min sjæl. Hun var ogsaa gift. Daarlig gift. Hadde en liten pike. Den kunde hun vel tat med sig. Manden drak noksaa meget.

DAGNY. Fordølges skal det ikke mere; jeg taug indtil du håned min fader og mine faldne brødre; jeg taug mens Ørnulf var inde; thi han skulde ikke høre at Thorolf faldt for en nidings hånd; men nu; pris aldrig Gunnar for hin dåd Island; thi Gunnar er ræd! Sigurd! MÆNGDEN. Sigurd! Sigurd øved dåden! Gunnar, er det sandt! Det er du ikke, Gunnar! Det har du aldrig været! Afsted herfra!

Jeg var tilsidst næsten i Begreb med at tiltale hende, spørge hende, om hun søgte efter nogen, om hun trængte min Hjælp til noget, om jeg måtte følge hende hjem, dårligt antrukken som jeg desværre var, beskytte hende i de mørke Gader; men jeg havde en ubestemt Frygt for, at det kanske vilde komme til at koste noget, et Glas Vin, en Køretur, og jeg havde slet ingen Penge mer; mine trøstesløst tomme Lommer virked altfor nedslående mig, og jeg havde ikke engang Mod til at se lidt skarpt hende, når jeg gik hende forbi.

Venner!“ raaber jeg, „mine Penge er stjaalne!“ og styrter som en gal Mand bort fra Kassen.

HJALMAR. Og har du flådd den før jeg kom ! EKDAL. Har saltet den også. Det er godt, mørt kød, det kaninkødet; og er det sødt; smager som sukker. God appetit, mine herrer! Undskyld ; jeg kan ikke ; jeg ned som snarest RELLING. Drik sodavand, menneske! Uh uh! Lad os tømme en dram for den gamle jægersmand. For idrætsmanden gravens bred, ja.