United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg havde egentlig ikke håbet så meget, og alligevel havde jeg tænkt mig det muligt at blive hjulpen. Denne Latter var min Dødsdom. Det kunde vel ikke nytte med Brillerne nu heller? Jeg vilde naturligvis lade mine Briller gå med, det er en Selvfølge, sagde jeg så og tog dem af. Bare ti Øre, eller, om han vilde, fem Øre?
Det var sig en nat; jeg læned mig tyst op imod snekkens side; mine tanker stævned mod Norges kyst alt med de måger hvide. Da hvisked to røster bag ved min ryg; jeg vendte mig om; det var ham og hende; de så mig ikke; jeg sad så tryg; dog kunde jeg begge kende.
Den store Stund var indtrådt, Parringstiden, når den hemmelige Færdsel foregår og de glade Æventyr begynder. Raslende Pigeskørter, en og anden kort, sandselig Latter, bølgende Bryster, heftige, pæsende Åndedrag; langt nede ved Grand en Stemme, som råber: »Emma!« Hele Gaden var en Sump, hvorfra hede Dunster steg op. Jeg forfarer uvilkårlig mine Lommer efter to Kroner.
RELLING. Nå, så er De vel ble't så klog at slå lidt af på beløbet da, kan jeg tænke. GREGERS. Aldrig når jeg står foran et ægte, virkeligt menneske. HJALMAR. Nej, det synes jeg jo er ganske rimeligt. Lidt smør, Gina. RELLING. Og så et stykke flæsk til Molvik. Molvik. Uh, ikke flæsk! HJALMAR. Luk op, Hedvig; far vil ud. EKDAL. God morgen, mine herrer! Har havt god jagt idag. Har skudt en stor en.
GUNNAR. Ja Ørnulf, min gård er jo brændt og mine svende faldne; jeg er i din vold; gør som dig tykkes! ØRNULF. Det står til Sigurd. Men ind under tag; det er utrygt herude! DAGNY. Ja, ind, ind! Sigurd! Sigurd dræbt! Nej, nej, det er ikke så; han må være ilive endnu! ØRNULF. Datter, det er nok, som du først sagde, Sigurd er fældet. Og Hjørdis! Har Hjørdis været her?
I Matroser, mine Venner, rækker mig de brune Hænder! dræber med et kraftigt Tag Angsten i mit Hjerteslag! Thi, skjøndt Daare meer end Synder, dog begynder denne Vei med sporløst Fjed, denne dumpe Eensomhed, fælles, Katakombens liig, mægtigt at forfærde mig.
»Å, lån mig en halv Krones Penge på mine Briller!« sagde jeg; »jeg skal løse dem ind om et Par Dage, sikkert.« »Hvad? Nej, det er jo Stålbriller?« »Ja.« »Nej, det kan jeg ikke.« »Å, nej. De kan vel ikke det. Det var i Grunden bare Spøg også. Nej, jeg har et Tæppe med, som jeg egentlig ikke har noget Brug for længer, og det faldt mig ind, at De kunde ville skille mig af med det.«
Han er blevet en olding, gammel og indskrumpet og skjælvhændt og syg og elendig, og humøret hans er gaaet i hundene, saa han kan ikke prestere et smil, om han saa haler det op med en trosse. Men havde jeg hende her saa skulde jeg forsyne mig tampe hende paa bare enden med mine egne hænder.» Jonas spyttet inderlig forarget. Jeg vilde gjerne høre mere om dette og holdt følgelig fred.
Ja jeg kjendte ham fra før litt. Jeg laa og lavet billeder da græsselig ordentlige, men ikke skygge av kunst. Det skjønte jeg godt selv, men jeg skjønte ikke hvorfor. Jeg vilde ha frem noget i billederne mine, men jeg visste ikke rigtig, hvad det var, og jeg ante ikke, hvordan jeg skulde faa det til. Men saa snakket jeg med ham. Viste ham sakerne mine.
Gud glæde ham til Gengæld der, han er! . . . . Jeg sulted hårdt, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulde gøre af mig for min ublu Appetit. Jeg vred mig hid og did på Bænken og lagde Brystet helt ned på mine Knæ; jeg var næsten forstyrret. Da det blev mørkt, rusled jeg bort til Rådstuen Gud ved, hvordan jeg kom did og satte mig på Kanten af Ballustraden.
Dagens Ord
Andre Ser