Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 27. juni 2025
«Med fornøielse hvis De tror, De taaler det.» «Aa jeg røker næsten ikke nu. Jenny lar næsten helt være for min skyld. Forresten, iaften tænker jeg hun tar sin mon igjen. Hun er sammen med Gunnar.» Fransiska smilte i lyset av fyrstikken: «Men ikke si til Jenny, jeg har røkt hører De?» «Nei da.» Han lo. «Jo.» Hun røkte tankefuldt. «Jeg ønsker saa, Jenny og Gunnar vilde gifte sig.
SVANHILD. Men sig mig dog! FALK. Å ja, den ting er sagtens i sin orden; han tar eksamen, får sig straks en stilling, han går jo til Amerika som prest Og arver nok en ganske vakker skilling; ja, for det er vel Lind De mener? FALK. Bedst må De vel vide Ja, som brudens søster bør jeg jo FALK. Gud! Det er ej Dem ! SVANHILD. Som høster hin lykkens overflod? Ak nej desværre! Det er ej Dem!
Gram saa litt paa hende: «Ja saa tar vi paa os da.» Da de kom ned i gaten, var fru Gram gaat. «Vi maa ta trikken Gert, det er sent.» Hun gik litt. Saa sa hun pludselig heftig: «For Helges skyld ogsaa maa vi det gaar ikke an for hans skyld heller med dette hemmelighetskræmmeriet mellem os » Fru Gram lukket selv op for dem.
HERRERNE. Husk moralen "Tiden rinder" o.s.v. FALK. Jeg vil leve, jeg vil synge, til den dør, den sidste hæk; fej da trøstig alt i dynge, kast så hele stadsen væk. Grinden op; lad får og kviger gramse grådigt, hver som bedst; jeg brød blomsten; lidt det siger, hvem der tar den døde rest! HERRERNE. Jeg brød blomsten; lidt det siger, o.s.v.
Kerr smilte litt forlegen, kremtet og begyndte: „De ser, Sir Ralph, at vi har indrettet dette aeroplan til at drives av to motorer. Jeg skal snart vise Dem disse. Vi tar kraften fra disse to motorer og fører den ut i fire propeller. Den ene av motorerne driver de to propeller som De kan se er fæstet paa hver side av hovedvingerne.
«Aa men Jenny det er vanvid av dig dette » «Du faar mig ialfald aldrig fra det,» sa hun fort. «Jamen hvad vil du da gjøre, barn. Nei jeg kan ikke la dig faa lov til . Hvordan skal det gaa dig da? Liten, du kan da vite, du maa la mig faa hjælpe dig. Jenny, herregud » «Hysch da, kjære vennen min. Du ser jo, jeg tar det noksaa rolig.
Hvad heller dørens kunstigt skårne hængsler, og vindus-lugerne med ditto stængsler? For noget er det, som din tanke fængsler. Nej, du tar fejl; jeg sidder her og lever . Berust i nuet intet mer jeg kræver. Jeg har en følelse, som om jeg stod med verdens rigdom drysset for min fod! Tak for din sang om glædens liv i våren; den var som af mit eget indre skåren! Vil mine damer høre; det var nyt!
«Jeg vet det ,» brøt hun av triumferende. «Like op tilhøire for der, som Sørkedalsveien tar av .» «Netop. Jeg hadde et paa Bygdø og, indenfor Fredriksborg. Og i Skaadalen .» «Men jeg maa ind og ta paa mig kjolen,» sa Jenny. «Ta paa den, De hadde igaar da, er De snil,» ropte han efter hende. «Den blir saa støvet ,» men i det samme ærgret hun sig.
HJALMAR. I en sådan stund havde Hjalmar Ekdal pistolen rettet mod sit eget bryst. GREGERS Du tænkte også på at ! HJALMAR. Ja. GREGERS. Men du skød ikke? HJALMAR. Nej. I det afgørende øjeblik vandt jeg sejr over mig selv. Jeg blev i live. Men du kan tro, der hører mod til at vælge livet under de vilkår. GREGERS. Ja, det er som man tar det. HJALMAR. Jo, ubetinget, du.
Arveligt, rimeligvis. Arveligt? GINA. Ekdals mor havde også svagt syn. HJALMAR. Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske hende. GREGERS. Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det? HJALMAR. Å du kan da tænke, vi nænner ikke at sige hende sligt. Hun aner ingen fare. Glad og sorgløs og kviddrende som en liden fugl flagrer hun ind i livets evige nat. Tak, tak, Hedvig. HJALMAR. Nej. Ikke smørrebrød nu.
Dagens Ord
Andre Ser